Bente Blenstrup er Aabenraa Kommunes nye afdelingschef for Jobcentersekretariatet og Borgerservice

- Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde i Aabenraa Kommune. Det er en spændende kommune i et godt, geografisk smørhul. Og så glæder jeg mig til at være med til at videreudvikle borgerservice- og arbejdsmarkedsområdet.
Ordene kommer fra Aabenraa Kommunes nye afdelingschef, Bente Blenstrup, der 1. september tiltræder stillingen på rådhuset i Aabenraa. 53-årige Bente Blenstrup kommer fra en stilling som stabsleder i Kultur og Fritidsforvaltningen i Sønderborg Kommune. Hun har arbejdet i forskellige stillinger i Sønderborg Kommune siden 2007.
- Stillingen er meget interessant, fordi den både er borgerrettet og udadvendt i forhold til samarbejdspartnere. Det er for mange borgere den første kontakt med kommunen, og det er der, de henvender sig. Det er spændende at arbejde med og i. Samtidig er det spændende at arbejde med sekretariatsbetjening af det demokratisk valgte system, og jeg glæder mig til at understøtte de lokale politikere, siger Bente Blenstrup og fortsætter:
- Jeg er generalist med hang til udvikling. Med 15 år i Sønderborg Kommune har jeg bred, kommunal erfaring og viden om maskinrummet i en kommune. Jeg nyder at være med til at udvikle, og jeg glæder mig til også at opleve den del af arbejdet i Aabenraa Kommune, som jo heldigvis allerede er i en god udvikling, som jeg kan springe på.
Bente Blenstrup er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har med diplom- og masteruddannelser videreuddannet sig gennem hele sin karriere. Senest har hun fået endnu mere udviklingserfaring, da hun har været projektleder for Tour de France-afviklingen i Sønderborg Kommune.
Vicekommunaldirektør i Aabenraa Kommune, Søren Lorenzen, glæder sig til samarbejdet med Bente Blenstrup:
- I Bente får vi en stærk chef for Jobcentersekretariatet og Borgerservice, der kommer med en bred, kommunal erfaring, som hun kan bidrage med fra dag ét. Jeg er sikker på, at vi kan fortsætte den gode udvikling på borgerservice- og arbejdsmarkedsområdet med Bente som afdelingschef. Derfor er jeg også glad for, at det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Bente som Aabenraa Kommunes nye chef for Jobcentersekretariatet og Borgerservice.
Bente Blenstrup bor i Fisbæk ved Gråsten. Hun bor sammen med Tim og den ene af parrets fire sammenbragte børn.
Kontakter
Vicekommunaldirektør, Søren Lorenzen, tlf.: 23 72 03 11; e-mail: slor@aabenraa.dk
Ny borgerservicechef, Bente Blenstrup, tlf.: 27 90 65 11; e-mail: bbl@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere22.12.2025 10:12:29 CET | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.
Aabenraa Kommune godkender bidrag til grøn omlægning18.12.2025 09:40:06 CET | Pressemeddelelse
Byrådet baner vejen for nye indsatser, der skal styrke natur, klima og vandmiljø i hele kommunen.
Aabenraa Kommune opfordrer til at tilbyde forlængelse af Spindegårdens lejemål18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde godkendte Byrådet i Aabenraa Kommune en sag, som opfordrer Aabenraa Havn til at tilbyde Spindegården v. Hanne Vedel en forlængelse af det lejemål, som virksomheden har på havnen, og som udløber 30. juni 2026.
Kaj Glochau bliver ny formand for Arwos Holding A/S12.12.2025 12:54:10 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling i Arwos Holding A/S blev Kaj Glochau valgt som ny formand for Arwos Holding A/S pr. 1. januar 2026. På generalforsamlingen blev vedtægtsændringerne, som Byrådet anbefalede på byrådsmødet i november, godkendt.
Nyt Seniorråd i Aabenraa Kommune har konstitueret sig9.12.2025 14:46:03 CET | Pressemeddelelse
Det nyvalgte Seniorråd er trådt sammen og har konstitueret sig efter et valg, der for første gang siden 2017 blev afholdt som egentlig afstemning – og som samtidig blev gennemført digitalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

