Oplev 1940'erne - Jazzet sommerfest i museumshaven

Vær’ med til en hyggelig sommerfest, hvor vi skal opleve 1940'erne med hele kroppen. Smag på årtiet ved den gamle pølsevogn, eller gå på opdagelse i tidens mange spændende cocktails i cocktailbaren. Aftenen igennem vil der være live musik og blive spillet op til dans i tidens lystige toner. Musikekspert og danser Per Rock vil sørge for, at undervise os i tidens trin, så vi kan danse os gennem aftenen sammen.
Ved hjælp af sin gamle pladespiller og sine vilde dansemoves vil Per Rock desuden demonstrere og fortælle om jazzens musikhistorie. Vi skal også udforske tidens mode, udtryk og kulturelle værdier, når modehistoriker Frederikke Heick tager os med på en rejse gennem hverdag og fest ved et farverigt historisk modeshow.
Der er lagt op til dans og hygge hele aftenen, og man er velkommen til at medbringe egen mad og picnickurv til museets stemningsfulde have.
Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene. Der vil være salg af drikkevarer til de voksne og en cocktailbar anno 1940’erne.
Kom gerne i dit flotteste 40’er inspirerede outfit.
NB! Hele arrangementet foregår udenfor. Husk praktisk tøj og evt. et tæppe.
AFTENENS PROGRAM
16.00: Museet åbner for aftenens arrangement
16.15 – 16.45: Historisk modeshow – 1940’erne fortalt gennem tøj og stil
17.00 – 18.00: Fortælling om jazzens kulturhistorie med musikeksempler
18.15 – 19.00: Live musik
19.00 – 19.30: Danseundervisning i tidens trin
19.45 – 20.30: Live musik
20.45 – 21.30: Live musik
21.30 – 22.30: Festen fortsætter. Musik, dans og drinks
Tid, pris og sted
Lørdag den 6. august kl. 16.00-22.30
Gratis 0-18 år, 100 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Kontakter
Line Jandoria JørgensenMuseumsinspektør, Frederikssund Museum, FærgegårdenROMU
Tlf:21 48 21 94linejj@romu.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum