Brød, Bog og Bio i Næstved

”Brød, Bog og Bio”, som startede i foråret 2019 i Næstved, er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Nordisk Film Biograf. Denne gang skal vi se filmen "Udvandrerne - sidste brev hjem" med Gustaf Skarsgård og Lisa Carlehed i hovedrollerne.
Rejsen til Amerika
Bogen "Udvandrerne" af Vilhelm Moberg blev oprindeligt udgivet i 1949. Den fortæller historien om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv, efter at høsten i flere år har slået fejl. I Småland mærker familierne hungersnøden og de dårlige tider. Karl Oskar forsøger ihærdigt at overtale sin kone, Kristina, til at forlade sit hjemland og sin familie og rejse til Amerika for at starte på en frisk. Hun er ikke meget for det, da hun ved, at de aldrig kommer hjem igen. Da deres ældste barn dør, går det imidlertid op for hende, hvor farlig og dyster fremtiden er i Sverige. Sammen med en række bekendte og slægtninge begiver familien sig ud på den farlige rejse mod det store ukendte land. Bogen "Udvandrerne" er første bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie "Udvandrersagaen".
Et storslået og tidløst eventyr
Filmen "Udvandrerne - sidste brev hjem" er historien om modet til at vove sig ud i det ukendte. Hjemme på gården i Småland ser Kristina og Karl Oskar, hvordan livet tørrer ud. Fra vest, over det store hav, høres historier om en ny verden. Måske er der en chance for at starte forfra. Et håb tændes, og Kristina og Karl Oskar forlader Sverige. Det er et storslået og tidløst eventyr. Det er historien om Sverige og om at turde følge sine drømme. Filmen er baseret på Vilhelm Mobergs elskede klassikere og fortæller historien om, hvordan halvanden million svenskere tog turen til USA i håbet om et nyt, bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe, som også står bag filmene "Utøya 22. juli" og "Kongens valg".
Biblioteket bestiller bogen hjem i god tid. Den kan afhentes og lånes på Næstved Bibliotek ved ”voksenpunktet” fra mandag den 8. august.
Aftenens program i biografen:
Fra kl. 17.00-17.15 – velkomst i loungen – oplæg om bogen bag filmen over en kop kaffe/ te og en småkage.
Fra kl. 17.30-ca. 20.00 - vi ser filmen "Udvandrerne - sidste brev hjem"
Fra kl. 20.00-ca. 21.00 – vi spiser i loungen, mens vi taler om filmen og bogen.
Menu: En let anretning
Drikkevarer: der er kildevand på bordene. Ekstra drikkevarer kan købes.
Samlet pris for kaffe, spisning og biograf: 225 kr. Prisen er baseret på tilmelding før arrangementet. Billetter købt over nettet kan vises via tilsendt mail eller billet i NFB’s app.
Billetter købes på: https://www.nfbio.dk/#cinemas:929+days:2022-08-29
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rosvang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum