Danskerne har 1,35 mia. kr. til gode i feriepenge – tjek borger.dk
27.6.2022 07:00:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Det er ATP, som administrerer FerieKonto. Her vil man gøre, hvad man kan for, at så mange som muligt får deres penge. Koncerndirektør Anne Kristine Axelsson siger: ”Vi opfordrer til, at man tjekker, om man har feriepenge til gode. Det er penge, som man har optjent og kan få udbetalt, hvis man har afholdt ferien. Man kan se beløb og søge om udbetaling på borger.dk."
Man kan søge om sine feriepenge og læse mere på borger.dk: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=75509c74-cefd-4d4e-9bec-c25519a34aea
Om årsagen til, at der er fortsat er feriepenge, der ikke er udbetalt, siger Anne Kristine Axelsson: ”Det er svært at vurdere præcist, hvad der er årsag til, at der ikke er blevet ansøgt om feriepengene. Det kan skyldes, at danskernes feriemønster har været forandret af COVID-19. Der blev desuden indført en ny ferielov i efteråret 2020, som også kan have påvirket feriemønstret.”
Det er typisk ungarbejdere og personer, som skiftede job sidste år, der kan have feriepenge til gode.
Fakta:
- Der er pr. 1. juni 2022 ca. 1,35 mia. kr. i ikke-hævede feriepenge.
- Det er feriepenge, der kunne holdes ferie for i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
- Ca. 350.000 lønmodtagere har penge til gode
- På borger.dk kan man se, om man har feriepenge til gode fra sidste år
- Har man feriepenge til gode for ferieafholdelsesperioden, der sluttede d. 31. december 2021, kan man søge om dem frem til den 30. september 2022
- Herefter overføres pengene til Arbejdsmarkedets Feriefond, og man skal ansøge om pengene hos dem
- Selvom man har feriepenge til gode, er det ikke alle, som har ret til at få dem udbetalt. Det kan være fordi, man har fået offentlige ydelser i samme periode
Nøgleord
Kontakter
Seniorpresserådgiver Christian Frederik Mortensen
Information om ATP
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
ATP vinder innovationspris for medarbejderudviklede robotter19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ATP løb med Innovationsprisen ved den årlige digitaliseringskonference OffDig for at uddanne medarbejdere til selv at kode automatiseringsløsninger, der kan overtage rutineopgaver.
Kampdag 2026: Danske kvinder er blandt Europas bedste til at spare op til pension6.3.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske kvinder hører til blandt de mest pensionsopsparende i Europa. Det skyldes både, at danske kvinder er blandt de flittigste udearbejdende, at de derfor har arbejdsmarkedspensioner i et helt andet omfang end de fleste andre lande, og at indbetalingerne i kroner og øre til pension generelt er høje.
ATP afslutter arbejdsprogram i administrationsforretningen3.3.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
ATP er nu på plads med en såkaldt Operating Model i administrationsforretningen, som skal sikre, at ATP er bedst muligt rustet til også i fremtiden at kunne levere høj kundetilfredshed, robust drift, effektivitet og velfungerende digitale løsninger.
Stærkt aktieafkast sikrer ATP solidt 2025-regnskab5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger blev definerende for bevægelserne på de finansielle markeder i 2025, og global uforudsigelighed var igen et grundvilkår. ATP’s garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 19,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk et godt sted efter 2025. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,4 pct. i gennemsnit om året.
Godt 400.000 lønmodtagere får automatisk udbetalt feriepenge2.2.2026 11:03:42 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever mange lønmodtagere, at der kommer ekstra penge på kontoen i takt med, at der automatisk udbetales feriepenge for 315 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
