Cykelstjerner kæmpede om prestigefyldt trikot

Cort, Mørkøv, Pedersen. En række prominente herrer fra World Touren var med i feltet, da der søndag blev kørt DM i linjeløb i Aalborg og omegn.
Det 219 kilometer lange cykelløb på de nordjyske veje blev fulgt tæt af medier og de mange tilskuere på ruten og ved målstregen i Aalborg. Og for rytterne var der mere på højkant end blomster, gavechecks og champagnesprøjt på podiet.
Vinderen sikrer sig nemlig også retten til at køre i den såkaldte dannebrogstrikot indtil næste års DM. Et synligt bevis på det nationale mesterskab, som man kan vise frem til cykelløb rundt om i verden - og som der er stor prestige i.
Derfor var der som altid hård kamp om titlen, da den 90. udgave af løbet blev skudt i gang. Til sidst måtte konkurrenterne dog se sig slået af Alexander Kamp, der krydsede målstregen 14 sekunder foran Mads Pedersen.
”Det er en stor forløsning for mig efter en svær sæson, så jeg går på sommerferie med et stort smil,” sagde en stolt og træt Alexander Kamp, som glæder sig til at bære dannebrogstrøjen.
DM-ugen giver opmærksomhed
Hos kvinderne kunne Cecilie Uttrup Ludwig stille sig øverst på skamlen efter en stærk solopræstation, mens to af løbets andre store favoritter, Emma Norsgaard og Amalie Dideriksen, tog sig af sølv og bronze.
Dermed kan Danmarks Cykle Union (DCU) nu se tilbage på en uge med enkeltstart og linjeløb i landevejscykling på få dage. Men også på DM i mountainbike og BMX, og det har i det hele taget været en god oplevelse at være en del af DM-ugen, fortæller DCU’s direktør Martin Elleberg Petersen:
”Det har været nogle rigtigt gode cykelløb på landvejen de seneste dage. Men det har også været godt at afvikle vores mesterskaber i mountainbike og BMX her under DM-ugen. Det har givet lidt mere medieopmærksomhed og en større tilskuerinteresse, end der normalt er til de løb.”
Eventet vender tilbage
Bag DM-ugen står Danmarks Idrætsforbund - i tæt samarbejde med de mange specialforbund og Aalborg Kommune. Eventet har været et ønske for DIF i mange år og er inspireret af den svenske SM-veckan, som har fundet sted siden 2009.
Nu er ønsket blevet indfriet, og mere end 200 guldmedaljer i 47 forskellige idrætsgrene er blevet uddelt de seneste dage i Aalborg. Samme by, som allerede nu har meldt sig som vært for samme event i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:+45 60607612mbv@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen kommer til Aarhus i 202717.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Og når flere end hundrede danske mestre skal findes i 2027, bliver det med Aarhus som vært for den populære event.
Idrætsfest for børn til DIF Skole OL: Finalen samler tusindvis i København17.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæmpe åbningsceremoni med indmarch, olympisk ild, fest og farver. Der manglede intet, da Skole OL-finalen blev skudt i gang for knap 8.000 elever fra hele landet.
DIF roser arbejdet med at fjerne bureaukratisk bøvl for frivillige17.6.2025 09:45:31 CEST | Pressemeddelelse
Et stort partnerskab har i dag afleveret anbefalinger til en afbureaukratisering til gavn for landets mange frivillige. Som én af aktørerne i partnerskabet roser DIF Jakob Engel-Schmidt og Morten Bødskov for at tage initiativ til det omfattende arbejde, selvom der også har været bump på vejen.
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum