Volbeat spiller endelig koncert i Danmark igen!
27.6.2022 11:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

VOLBEAT ’SERVANT OF THE ROAD WORLD TOUR 2022’ I ROYAL ARENA 20. OKTOBER 2022
Volbeat offentliggør europæisk efterårsturné, og spiller endelig koncert i Danmark igen!
Special guests i Royal Arena: Skindred (UK) og Bad Wolves (US)
Efter næsten tre år uden danske koncerter, spiller de danske Rock’n’roll rebels Volbeat endelig i Danmark igen. De løfter i dag sløret for 32 europæiske datoer på deres ’Servant Of The Road World Tour’, hvor de inviterer Skindred med som special guests, Bad Wolves som opener (på det europæiske fastland), og Napalm Death (i UK og Irland).
Bandet udgav i december deres ottende album "Servant of the Mind", der toppede en lang række hitlister, og viste en mere tung side af Volbeats sangskrivning. Herhjemme hittede duetten med Stine Bramsen "Dagen Før", mens udlandet tog varmt imod den punkede "Wait A Minute My Girl", og den tunge og signaturlydende Volbeat sang "Shotgun Blues".
Beskrevet af Louder som "titaniske heavy metal-riffs, der støder frontalt sammen med rock 'n' roll groove", kan fans forvente en blanding af Volbeat-klassikere, deep cuts og fanfavoritter fra hele deres karriere, inklusiv deres seneste album ’Servant Of The Mind’.
Sidst vi kunne opleve Volbeat live på dansk jord var 1. december 2019 i Royal Arena, så med næsten tre år uden et dansk Volbeat show, kan vi vist godt betegne ventetiden som en tørke. Derfor er det en fornøjelse at bandets verdensturné "Servant Of The Road World Tour" lægger vejen forbi Royal Arena den 20. oktober 2022. Dette vil være bandets eneste stop i Danmark i år.
Volbeat: "Endelig, efter så lang tid væk, er vi begejstrede for at kunne tage på en ordentlig Volbeat-headliner turné til vores venner på tværs af det europæiske fastland, Storbritannien og ikke mindst et DK-show for første gang i næsten tre år! Vi er så spændte og kan ikke vente med at se alle derude! Vi er ekstremt heldige at kunne tage Skindred og Bad Wolves med til Royal Arena, og dele denne oplevelse med to utrolige bands!”
Med sig som special guest har de som nævnt det engelske ragga metalband Skindred der eksploderede lokalt de seneste år. Amerikanske Bad Wolves, der blev verdenskendt for deres fortolkning af The Cranberries’ ikoniske hit "Zombie", åbner ballet.
Billetsalget starter fredag 1. juli kl. 10.00. Læs mere om billettyper og VIP pakker samt presaleinfo på www.volbeat.dk
I forbindelse med tour annonceringen, har bandet også delt en ny officiel bootleg video af ”The Sacred Stones – Live from Worcester, MA”. Se den her.
De danske ikoner bjergtog for nylig britiske fans da de spillede på hovedscenen på Download Festival, hvor Hot Press efterfølgende begejstret skrev "As always, Volbeat are tight and punishing".
Metal Talk konkluderede, "It’s quite a spectacle and one you’ll only believe when you see it... A superb, genuine performance that’s as entertaining as it is musically respectable." Men det er ikke kun på festivaler, at Volbeat fascinerer. Distorted Sound fangede et sjældent klubshow i London i sidste måned og gav en 10/10 anmeldelse, og erklærede, "this is a band born to entertain and a band who are at the very top of their game."
Billetterne vil sikkert sælge hurtigt, så gå ikke glip af din mulighed for at fange Volbeat live på denne spektakulære arena-turné med fuld produktion!
Volbeat er: Michael Poulsen (guitar/vocal), Jon Larsen (trommer), Rob Caggiano (guitar) og Kaspar Boye Larsen (bas)
Billetpriser: PL1 645,- / Pit 595,- / PL2 (Stå) 595,- / PL2 545,- / PL3 425,- / PL4 355 kr. + gebyr
Billetsalget start: fredag 1. juli kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk – max 6 billetter per køb.
’Rebels & Angels’ (artist) presale: tirsdag 28. juni kl. 10:00
Spotify presale (48 timer): onsdag 29. juni kl. 10:00
Live Nation presale: torsdag 30. juni kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk
Tourdatoer er som følger:
Med Skindred, Bad Wolves
Oct 17 – Hamburg, DE at Barclays Arena
Oct 20 – Denmark, DK at Royal Arena
Oct 23 – Tampere, FI at NOKIA Arena
Oct 26 – Leipzig, DE at QP Arena
Oct 28 – Prague, CZ at O2 Universum
Oct 30 – Lyon, FR at Le Radiant
Oct 31 – Paris, FR at Le Zenith
Nov 2 – Cologne, DE at Lanxess Arena
Nov 5 – Budapest, HU at Barba Negra
Nov 8 – Zurich, CH at Hallenstadion
Nov 10 – Barcelona, ES at Sant Jordi Club
Nov 11 – Bilbao, ES at Cubec
Nov 12 – Madrid, ES at Vistalegre
Nov 14 – Lisbon, PT at Sala Tego
Nov 17 – Milan, IT at Lorenzini District
Nov 18 – Rome, IT at Atlantico
Nov 21 – Innsbruck, AT at Olympiahalle
Nov 22 – Vienna, AT at Stadthalle
Nov 25 – Munich, DE at Olympiahalle
Nov 28 – Esch-Sur-Alzette, LU at Rockhal
Nov 29 – Frankfurt, DE at Festhalle
Dec 2 – Stuttgart, DE at Schleyerhalle
Dec 4 – Warsaw, PL at Expo
Dec 5 – Berlin, DE at Mercedes-Benz Arena
Dec 8 – Antwerp, BE at Sportpaleis
Dec 9 – Arnhem, NL at Geledome
Med Skindred, Napalm Death
Dec 12 – Dublin, IE at 3Arena
Dec 15 – Glasgow, UK at OVO Hydro
Dec 16 – Leeds, UK at First Direct Arena
Dec 17 – Cardiff, UK at Motorpoint Arena
Dec 19 – Nottingham, UK at Motorpoint Arena
Dec 20 – London, UK at Wembley Arena
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Heidi DegnPR & Promotion Manager
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Information om Live Nation Denmark ApS
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
THE BLACK DAHLIA MURDER SPARKER 2027 I GANG MED KONCERT I DANMARK30.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Black Dahlia Murder vender tilbage til Danmark, når det amerikanske death metal-band gæster Pumpehuset den 20. januar 2027. Med mere end 20 år på bagen, ti studiealbum og et ry som et af genrens stærkeste livebands er scenen sat til en aften med både nye sange og klassikere fra bandets katalog.
KALEO indtager K.B. Hallen i 2027!29.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KALEO BRINGER ’WAY DOWN WE GO TOUR’ TIL EUROPA 2027 OG FEJRER 10-ÅRS JUBILÆET FOR DERES ’A/B’ ALBUM
Sanne Salomonsen: Det hele – og meget mere i Nørrebro Teater 30. oktober 202629.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev legenden på hendes første foredragstour.
Dead Poet Society klar med dansk koncert i Pumpehuset29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det amerikanske rockband Dead Poet Society vender tilbage til Danmark, når de den 28. februar 2027 spiller koncert i Pumpehuset. Publikum kan se frem til en aften med tunge riffs, store omkvæd og et band, der har arbejdet sig frem som et af de mest spændende navne på den moderne rockscene.
beabadoobee i K.B. Hallen 2026!24.6.2026 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
BEABADOOBEE ANNONCERER NYT ALBUM OG TURNÉ ’THE POWERLINES TOUR’ I 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


