Chris Anker Sørensen er stærkt savnet: Op til Touren tegner en robot et gigantisk portræt af cykelhelten
Det gælder om at sige det højt, hvis der er noget, man ønsker sig. Og det var netop, hvad nogle fans af den nu afdøde cykelkommentator og -rytter Chris Anker Sørensen gjorde. De drømte om, at deres idols portræt blev vist til hele verden med helikopterbilleder under Tour de France, og det skrev de på instagram-kontoen bag indsamlingen For Chris. Dernæst gik det stærkt: Robotfirmaet Turf Tank i Aalborg kom på banen.
Vi arbejder med sportsbranchen til daglig, og vi vil gerne være med til at hylde en dansk sportsstjerne. Vi ser det som en god mulighed for at bruge vores teknologi til at gøre noget unikt ved at realisere et kæmpe blikfang. Derfor har vi valgt at hjælpe ildsjælene bag indsamlingen For Chris med at skabe yderligere opmærksomhed omkring deres sag. Vi har valgt at donere alle ressourcer til at gøre dette storslåede projekt til virkelighed, siger CEO i Turf Tank, Mikkel Jacobsen.
Kom og se robotten male Chris Anker
Det er i Holbæk Sportsby 30. juni 2022 fra kl. 10.00, at robotterne opstreger på en fodboldbane, og alle nysgerrige er velkomne til at komme og se det ske. Hvis det grafiske billede skulle have været opmålt og malet manuelt, ville opgaven tage mere end fem gange så lang tid at realisere; Også selvom det krævede 25 timers avanceret robotprogrammering at lære en robot at tegne Chris Anker Sørensen. Generalprøven på dette gigantiske automatiserede maleprojekt kan desuden ses på droneoptagelser i en tv-dokumentar om Chris Anker Sørensen, som TV 2 sendte 27. juni.
Nu er håbet for stifterne af indsamlingen For Chris, at også fransk tv skal filme portrættet fra Tourens helikopterkamera, så det kommer til at indgå i Tour-sendingen og bliver omtalt i alle de 190 lande, der transmitterer Tour de France. Dermed kan cykelsportfans i hele verden også mindes den trafikdræbte Chris Anker Sørensen.
De skal vide, hvor glade vi var i Danmark for Chris, og hvilken landesorg det udløste, da han døde, siger Dennis Ritter, medstifter af For Chris og sportskommentator på TV 2.
Overvældende stor opbakning
Når store cykelbegivenheder kører af stablen, giver det fortsat anledning til tristhed og savn, at TV 2’s nu afdøde cykelkommentator Chris Anker Sørensen ikke kan deltage i den danske dækning af det historiske løb, der i sommeren 2022 for første gang køres med tre etaper i Danmark. Den bratte og alt for tidlige død for Chris Anker Sørensen berørte mange mennesker dybt. Han døde kun 37 år gammel i september 2021 efter påkørsel af en varevogn. Ulykken skete, mens han var i Belgien for at dække VM i cykling. Initiativtagerne til indsamlingen For Chris blev også berørte:
Jeg er selv familiefar og kender risikoen ved at køre ude på landevejen, og selv jeg ikke kendte Chris Anker Sørensen personligt, så ville jeg gerne gøre noget for hans enke og børn, Michelle, Lærke og Laura. Sammen med Dennis Ritter og Kim Sivert Jensen stiftede jeg foreningen For Chris for at forlænge samtalen om Chris Anker Sørensen, om sorg og om trafiksikkerhed, og vi er helt overvældede over opbakningen, siger Kasper Birkholm Munk.
På blot tre måneder har foreningen For Chris nemlig allerede indsamlet 1,1 millioner kroner og givet alle 3200 donorer en sweatshirt prydet af cykelrytterens kontrafej, som er designet af kampagnens to initiativtagere. Den første halve million af donationerne overrækkes til Chris Anker Sørensens hustru og døtre mens de resterende midler doneres til projektet Børn, Unge & Sorg under Det Nationale Sorgcenter.
Donation af tre andre motiver i kæmpe format
Som en ekstra motivation for at støtte indsamlingen For Chris tilbyder Turf Tank yderligere, at opstrege 3 kæmpe motiver på op til 30 x 30 her i Danmark. De tre robot-tegninger går til de tre virksomheder/organisationer, som vinder ved en auktion, der annonceres på Chrisanker.dk. Pengene fra auktionen går ubeskåret til For Chris.
Den danskudviklede robot Turf Tank One, som var den allerførste i verden til at automatisere opstregning af sportsanlæg til alle sportsgrene, kan male hvad som helst, den bliver programmeret til. Kun fantasien sætter begrænsningen.
Første gang i verden det sker
Direktøren for Holbæk Sportsby, som huser faciliteter for 35 sportsforeninger tæt på Tour de France-ruten, føler sig beæret over at lægge græs til portrættet af Chris Anker Sørensen.
Jeg kan tydeligt huske, at jeg fik gåsehud over hele kroppen, da Dennis Ritter ringede og præsenterede ideen. Jeg er helt vildt stolt over, at vi er med til at udrulle den her hyldest til en fantastisk cykelrytter, kommentator og menneske, der virkelig har sat sine hjulspor inden for sportens verden. Jeg har ikke oplevet, at noget tilsvarende er blevet gjort nogensinde. Det er meget unikt, at den type robot, der kridter vores fodboldbaner op til hverdag, også kan male et portræt af Chris Anker Sørensen, siger Carsten Damgaard, Holbæk Sportsby.
Programmet med titlen Hele Danmarks Chris Anker kan ses på TV 2’s platforme: PLAY: Mandag den 27. juni 6.00 og på sendefladen på TV 2: Mandag den 4. juli kl. 20.50.
To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Robotterne fra Turf Tank maler Chris Anker Sørensens portræt i Holbæk Sportsby.More videos
Keywords
Contacts
Pressekontakt:
For at få uddybende interviews med de involverede, aftale besøg i Holbæk Sportsby etc., kontakt:
Simon Rytter, Head of Marketing, Turf Tank: +45 6070 5115
Kasper Birkeholm Munk, For Chris: +45 2973 7666
Carsten Damgaard, direktør, Holbæk Sportsby: +45 2271 2017
Malene Grouleff; PR-konsulent for Turf Tank: +45 28915809
Images
Links
About Turf Tank
Turf Tank blev stiftet i 2014, da stifterne fik ideen til en opstregningsrobot. Robotten Turf Tank ONE er patenteret, og den kan opstrege baner til bl.a. fodbold, baseball, rugby, amerikansk fodbold, hockey, løbebaner og lacrosse. Der er millioner af sportsanlæg i verden, og disse udgør et gigantisk potentiale af manuelt arbejde, som robotten med millimeterpræcision kan automatisere, mens den frigør tid til andre opgaver.
Subscribe to releases from Turf Tank
Subscribe to all the latest releases from Turf Tank by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Turf Tank
Chris Anker Sørensen wird schmerzlich vermisst: Im Vorfeld der Tour zeichnet ein Roboter ein riesiges Porträt des Radsporthelden27.6.2022 06:00:00 CEST | Press release
Am Tag vor dem Start der Tour de France in Dänemark wird ein einzigartiges Porträt des Volkshelden Chris Anker Sørensen auf einer 40 x 30 Meter großen Fläche eines Fußballplatzes in Holbæk Sportsby aufgestellt. Das passiert, indem das Robotikunternehmen Turf Tank mit hochmodernen Lackierrobotern akribisch 160 Liter Farbe verteilt, um den radelnden Helden für die Welt sichtbar zu machen. Ziel ist es, das Andenken an Chris Anker Sørensen zu ehren und eine Spendenaktion für die Familie des Fahrers und andere trauernde Familien zu unterstützen.
Chris Anker Sørensen is sorely missed: In the run-up to the Tour, a robot draws a gigantic portrait of the cycling hero27.6.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The day before the start of the Tour de France in Denmark, a unique portrait of folk hero Chris Anker Sørensen will be displayed on a 40 x 30-metre area of a football pitch in Holbæk Sportsby. That's when robotics company Turf Tank meticulously distributes 160 litres of paint with state-of-the-art painting robots to visualise the cycling hero to the world. The aim is to honour Chris Anker Sørensen's memory and support a fundraising campaign for the rider's family and other families in mourning.
Dansk producent af robotter til sportsanlæg fordobler sin stab20.7.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en styrket udgave af den nordjyske robotvirksomhed Turf Tank, der nu offentliggør sit årsregnskab for 2020. Virksomheden bag verdens første og mest præcise opstregningsrobot formåede sidste år trods corona at øge sin toplinje markant, mens underskuddet blev mindre end forventet. Turf Tank gearer organisationen til sin aggressive vækstplan og har det seneste år realiseret en fordobling af staben primært inden for salg og produktion.