Borgmester: København skal være frikommune på beskæftigelsesområdet
FRIKOMMUNE
Kompleks lovgivning og unødvendigt bureaukrati spænder ben for, at medarbejderne i den københavnske beskæftigelsesindsats kan bruge deres stærke faglighed til at få ledige i job og uddannelse.
Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Derfor har han på vegne af sin forvaltning ansøgt om at få status som frikommune på beskæftigelsesområdet.
”Regeringen leder efter fire kommuner, der får status af frikommuner på området. Jeg synes, det vil være et stærkt og ambitiøst valg at udpege landets største beskæftigelsesforvaltning som den ene,” siger borgmesteren.
”I København arbejder vi med en stor volumen på alle målgrupper af ledige. Derfor er der stort potentiale i København som frikommune. De erfaringer, vi kommer til at gøre os, kan komme andre kommuner til gavn efterfølgende.”
Han opfordrer de relevante ministre til at lade København gå forrest i undersøgelsen af, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan udformes anderledes. For eksempel skal der arbejdes med, hvordan det kan gøres lettere for ledige at starte egen virksomhed.
”Som frikommune kan vi tilrettelægge forløbene i vores jobcentre på den måde, der giver bedst mening for den enkelte ledige københavner og virksomhederne. Det vil give vores medarbejdere mulighed for at bruge hele deres stærke faglighed uden at være begrænset af regler for reglernes skyld,” siger Jens-Kristian Lütken (V).
Borgmesteren har henvendt sig til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen med sin ansøgning og eksempler på, hvordan Københavns Kommune vil bruge de muligheder, som titlen som frikommune giver.
Nøgleord
Kontakter
Steffen KjærPressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:2382 1294vb5n@kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommune skruer op: Flere unge skal have et fritidsjob29.11.2024 08:47:44 CET | Pressemeddelelse
Ny målsætning skal sikre flere fritidsjob til unge på kommunale arbejdspladser – en indsats der styrker både deres fremtidsmuligheder og sociale trivsel.
Københavnsk borgmester går på barsel og erstattes af partifælle28.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) går på tre måneders barsel. Han erstattes af sin partikollega Louise Theilade Thomsen (V).
Københavns beskæftigelsesborgmester reagerer: ”Tiltrængt afbureaukratisering – men hvad forhindrer regeljunglen i at vokse igen?”24.6.2024 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsessystem er i dag kommet med deres anbefalinger til regeringen. Her følger en reaktion fra Jens-Kristian Lütken (V), der er borgmester for landets største beskæftigelsesforvaltning.
Modstandskraften over for ekstremisme og propaganda skal styrkes hos folkeskoleelever i Københavns udsatte boligområder20.3.2024 14:10:20 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har netop afsat en halv million kroner til et samarbejde med foreningen Brobyggerne om en særlig emneuge for folkeskoleelever i udsatte boligområder. Formålet er blandt andet at styrke elevernes evne til at tænke kritisk og indgå i positive fællesskaber.
Danmarks seks største byer til regeringen: Her kan der spares en milliard på jobcentrene8.11.2023 03:58:00 CET | Pressemeddelelse
Det står i regeringsgrundlaget, at der skal spares 3 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner. Nu kommer Danmarks seks største byer med deres fælles bud på, hvor der kan spares en milliard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum