Nemlig.com

nemlig.com tror nu på 1.000 nye medarbejdere i 2020

Del
På baggrund af regeringens nye retningslinjer med bl.a. påbud om mundbind i supermarkeder stiger efterspørgslen kraftigt hos Danmarks førende online supermarked. Derfor går nemlig.com nu efter at ansætte yderligere 200 nye medarbejdere i november måned, som kommer oven på de 600 nye medarbejdere, der allerede er ansat i 2020.

Efter fredagens pressemøde med Statsministeren omkring det stigende smittetryk i Danmark, er den i forvejen store efterspørgsel på hjemmelevering af dagligvarer steget endnu mere.

Alene fredag aften lige efter pressemødet, var der over 400% flere besøgende på nemlig.com’s hjemmeside og app sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. nemlig.com skruer derfor nu yderligere op for rekrutteringen af nye medarbejdere.

”Vi oplever en kæmpe efterspørgsel for at købe sine dagligvarer på nemlig.com, da vores kunder kan sidde hjemme og handle alt det de har behov for, hvilket skaber stor tryghed for mange mennesker. For at imødekomme denne store efterspørgsel, går vi nu efter at ansætte yderligere 200 medarbejdere i november måned. Alt tyder lige nu på, at den store efterspørgsel kommer til at fortsætte i flere måneder frem, og derfor vil vi med stor sandsynlighed også ansætte mange nye medarbejdere i december måned, hvilket kommer til at bringe os meget tæt på 1.000 nye medarbejdere her i 2020,” udtaler Stefan Plenge, administrerende direktør i nemlig.com.

nemlig.com er omsætningsmæssigt fordoblet i størrelse sammenlignet med samme periode sidste år. Denne vækst forventes at blive øget hen over resten af året.

”I sidste uge oplevede vi på ny at servicere det højeste antal kunder nogensinde, og i dag mandag bliver den største ordredag nogensinde i nemlig.coms historie. Så efterspørgslen er meget stor. Heldigvis er vi lykkedes med at udvide forretningen for at kunne hjælpe så mange som muligt. Vi pakker og leverer bl.a. dagligvarer og måltidskasser døgnet rundt alle ugens 7 dage, ligesom vi har indført nye leveringsformer”, fortsætter Stefan Plenge.

Tilpasset leveringsform
Siden nedlukningen af Danmark d. 11. marts, har nemlig.com indført særlige retningslinjer for levering af dagligvarer, hvor chaufføren spritter af før og efter hver levering. Når varerne overbringes til kunden ved den Personlige levering, stiller chaufføren varerne ved hoveddøren og ringer på, hvorefter kunden selv har mulighed for at tage varerne indenfor.

nemlig.com har også indført en ny leveringsform kaldet Fleksibel Levering, hvor kunden ikke behøver at være hjemme for at modtage varerne. Her er varerne pakket i papkasser og flamingokasser med tøris og køleelementer, så de er godt beskyttet mod vejr og vind indtil kunden vælger at tage varerne indenfor og pakke dem ud.

Alle chauffører bærer mundbind på hele ruten fra ankomst hos nemlig.com til sidste levering.

Kontakter

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.

Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.


----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse

Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye