Nemlig.com

nemlig.com donerer 1 million kroner i agurker, salater og bulede dåser til Folkekirkens Nødhjælp

Del
Madspildsbutikkerne Wefood, som Folkekirkens Nødhjælpstår bag, har omsat overskudsvarer fra nemlig.com for 1 million kroner i det forgangne år. Pengene bruges til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.

Der findes en million gode grunde til at donere dagligvarer til godgørende formål, der ikke længere kan sælges på almindeligvis. Det konstaterer nemlig.com, der det seneste år har doneret overskudsvarer til madspildsbutikkerne Wefood til en værdi af 1 million kroner.

Pengene er blevet indsamlet i kasseapparaterne hos Wefood-butikkerne, der har solgt overskudsvarerne til nedsat pris. Overskuddet fra salget går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande.

”Vi er utrolig glade for de mange og gode overskudsvarer, vi har modtaget fra nemlig.com det seneste år. Formålet med Wefood er at mindske madspild og skabe mere overskud til verdens fattigste, og man må sige, at det virkelig er lykkedes her. Flere end 800 millioner mennesker sulter hver eneste dag, og samtidig smider vi dagligt 2000 tons mad i Danmark. Det er absurd, men heldigvis kan vi sammen gøre en forskel,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Overskudsvarer med stor værdi
Wefood og nemlig.com begyndte at samarbejde for lidt over et år siden, og siden er det gået rigtig stærkt med samarbejdet for at undgå mest mulig madspild, hvor at Wefood har afhentet 60 tons overskudsvarer, svarende til over 1100 kilo hver uge hele året rundt.

Det er en anseelig mængde varer, som nemlig.com ikke kan afsætte på anden vis, og derfor er samarbejdet med Wefood vigtigt for onlinesupermarkedet.

”Det er en stor glæde, at se hvordan varer fra nemlig.com kommer på hylderne i Wefood butikkerne, og at varerne er med til at støtte det gode formål. Det viser tydeligt, at varer der ofte går til spilde i dagligvarebranchen stadig kan gøre en stor forskel,” siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com.

Hos nemlig.com vil man fortsætte samarbejdet med Wefood, men også søge nye muligheder for at minimere madspild. Onlinesupermarkedet er blevet en del af madspildstænketanken One/Third samt det frivillige initiativ, ”Danmark mod Madspild” der har til formål at halvere det samlede madspild i Danmark i 2030.

”Vi kommer til at øge vores fokus på at begrænse vores madspild. Vores samlede madspild i nemlig.com udgør kun lidt over en halv procent af vores samlede omsætning, så vi skal finde nye løsninger for at blive endnu bedre og nedbringe vores madspild endnu mere,” siger Mikkel Pilemand.

Kontakter

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.

Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.


----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye