Mere viden om demokratisk ejede virksomheder: Ekspertgruppe afleverer anbefalinger til erhvervsministeren
22.6.2022 09:47:36 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Vidensniveauet om demokratiske virksomheder trænger til et løft. Det står øverst på den liste af anbefalinger, som en ekspertarbejdsgruppe nu kan aflevere til erhvervsministeren, Simon Kollerup. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, har siddet med i ekspertgruppen, der præsenterer anbefalinger målrettet at styrke forholdene for forbrugerejede, producentejede, foreningsejede eller medarbejderejede virksomheder – der hører under den samlede betegnelse ”demokratiske virksomheder.”
- Nogle af Danmarks største virksomheder udspringer af demokratisk ejede virksomheder, og virksomhedsformen er oplagt i en landdistriktssammenhæng, fordi den fastholder værdierne i lokalsamfundet. Derfor er jeg stolt over at kunne være med til at belyse de muligheder, vi har for at forbedre vilkårene – både for de 20.000 nuværende virksomheder, for de kommende generationsskifter, og for de virksomheder, vi ser opblomstre i fremtiden, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Anbefalingerne skal ses som en løftestang for de grundvilkår, vi skal arbejde videre på at forbedre, ikke mindst de økonomiske, så vores virksomheders fundament er rustet til at håndtere den grønne omstilling i samhørighed med det lokale nærområde. Derfor håber jeg, at ministeren kan se det oplagte i at arbejde videre på at genetablere andels- og garantsparekasser, som kan være med til at styrke mulighederne for lokal finansiering.
Ekspertarbejdsgruppen blev nedsat sidste år og består af 18 repræsentanter for virksomheder, organisationer, fagbevægelsen og foreninger, samt videnspersoner fra forskningsverdenen. Gruppen har arbejdet henimod at sikre, at demokratiske virksomheder ligestilles med øvrige virksomhedstyper. I dag er mere end hver 20. erhvervsaktive dansker ansat i en demokratisk virksomhed og næsten hver 10. krone omsættes vi en demokratisk virksomhed. Alligevel er der et begrænset kendskab til virksomhedsformen, blandt andet hos iværksættere og i den rådgivning, de får forud for at vælge virksomhedsform.
De ni anbefalinger fra den samlede rapport er:
- Mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for aktivsikring
- Bedre mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed
- Forbedring af demokratiske virksomheders muligheder for at kommunikere med deres ejere (medlemmer)
- Udarbejdelse af anbefalinger for god ledelse for demokratiske virksomheder
- Forbedring af finansieringsmulighederne for demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for generationsskifte til medarbejderejede virksomheder
- Enklere og klarere mulighed for medarbejdereje af demokratiske virksomheder
- Bedre mulighed for grøn omstilling
Sammen med Tænketanken Demokratiske Erhverv har Landdistrikternes Fællesråd tidligere sat fokus på potentialerne for demokratiske virksomheder og blandt andet udarbejdet denne guide, som kan anvendes af alle, der arbejder med at fremme erhvervsliv, lokal udvikling i landdistrikterne.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
