Gamle gasfyr ender i DBA

Fjernvarmen kommer til dit område, men dit naturgasfyr er på vej til at stå helt af. Hvad gør du?
Mange vælger tilsyneladende at købe et brugt fyr. I skrivende stund er der eksempelvis 186 opslag fra private, der sælger gasfyr eller dele til det på DBA. Her er det ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne vigtigt at være ekstra forsigtig, da gasinstallationer kan være farlige, hvis de har defekter, eller installationen ikke bliver udført af en fagmand.
”I udgangspunktet er det ikke ulovligt at installere en brugt gaskedel, men det kræver en fagmand. Hvis man omgår reglerne, er det ikke alene ulovligt men også ekstremt farligt. Der er en årsag til at man skal være uddannet for at arbejde med gas,” siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hun påpeger, at al arbejde på gasinstallationer per definition er autoriseret arbejde, og gasinstallationen skal opfylde bygningsreglementet. Derfor er det utrolig vigtigt at være opmærksom på, at den brugte kedel overholder reglerne for nye installationer, inden den bliver installeret. Samtidig er det vigtigt, at kedlen bliver anmeldt på virk.dk af en gasautoriseret installatør.
Skal sikre optimal drift
Uanset hvilket scenarie, kunden vælger, kan installatøren vejlede bedst muligt om fordele og ulemper. Og hvis kunden vælger at reparere den gamle gaskedel, bør man sikre, at den fungerer bedst muligt.
”Selvom man har planer om at skifte gaskedlen ud i løbet af nogle år, er det vigtigt, at anlægget kører optimalt, og at kunderne stadig får lavet eftersyn. Både for at spare CO2 og penge på varmeregningen,” siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Større reparationer
Den samme melding lyder fra Gastech-Energi, der gennem årtier har leveret gasfyr til det danske marked. Også her oplever man, at gaskunder i stigende grad vælger at levetidsforlænge det gamle gasfyr med dyre reparationer.
”Jeg har hørt om reparationer på både 10.000 og 15.000 kroner, og den slags reparationer har vi altså ikke lavet før. Men hvad skal man gøre, hvis man ved, at man kun skal have sit gasfyr et par år,” siger Jacob Juul Andersen, kommerciel produktchef hos Gastech Energi.
”Før” er i denne sammenhæng før krigen i Ukraine, hvor gaspriserne fik ekstra fart på. I et normalt marked ville kunden udskifte hele gasfyret til en pris på 30.000-35.000 kroner, men der er ikke længere noget normalt over markedet.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, presseansvarlig hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 27 69 45 69
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Flere tabte job viser behov for robuste virksomheder8.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af tabte fuldtidsjob i smede- og metalindustrien er steget markant det seneste år. Tallene viser, hvor vigtigt det er, at virksomhederne står robust, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Danmark skal opruste med mere end våben7.10.2025 13:35:54 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal opruste klogt, så vi både kan beskytte os og bevare vores konkurrencekraft, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ i kølvandet på statsministerens åbningstale.
Varmepumpeindustrien er flyttet ind hos TEKNIQ6.10.2025 15:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpeindustrien (VPI) har flyttet sit sekretariat til erhvervsorganisationen TEKNIQ. Det styrker både VPI’s medlemmer og TEKNIQs rolle som samlingspunkt for det tekniske erhvervsliv.
Lønstigninger viser høj aktivitet i det tekniske erhvervsliv1.10.2025 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Lønomkostningerne fortsætter opad i 3. kvartal 2025, viser nye tal. Det er et udtryk for, at der fortsat er høj aktivitet i samfundet, men som også kan komme til at udfordre virksomhederne, understreger TEKNIQ.
Nye tal: Jobsikkerhed helt i top i det tekniske erhvervsliv30.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ledigheden i det tekniske erhvervsliv er markant lavere end i resten af arbejdsmarkedet. Det viser nye tal, som bekræfter en stærk efterspørgsel efter faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum