Højere kilometerafgift bør udløse mulighed for større og tungere køretøjer
Hvis det politiske flertal for at indføre administrativt belastende og i øvrigt dyre kilometerafgifter står fast helt frem til en egentlig lovgivningsproces, bør de selvsamme politikere samtidig indtænke forbedringer af lastbilers vægte og dimensioner, som vil kunne lette vognmændene for ganske mange byrder. Det vil for alvor gøre transport af gods mere klimavenligt.
Det mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der konkret peger på, at man bør forhøje totalvægten på lastbiler og vogntog samt forøge længden på sættevogne og totallængden på sættevogntog.
- Det vil give en meget stor CO2-reduktion samt økonomiske og klimamæssige gevinster for vognmandserhvervet og samfundet. Jeg har før sagt, at det ligger til højrebenet at sætte fuldt tryk på at få forslagene gennemført hurtigst muligt, siger Erik Østergaard.
- Netop nu, hvor der politisk bliver talt om at pålægge den tunge transport afgiftsbyrder i en hidtil uset størrelsesorden, vil forøget kapacitet på køretøjerne give åbenlyse gevinster for samfundet, klimaet – og ikke mindst vognmandserhvervet. Ja, jeg forventer faktisk, at man netop nu tager ansvar og følger eksperterne, der har konkluderet, at samtlige projekter vil have en positiv nettonutidsværdi og dermed være samfundsøkonomisk rentable, siger direktøren med henvisning til den analyse af optimering og tilpasning af national vægt- og dimensioneringsregulering, som Færdselsstyrelsen offentliggjorde ved årsskiftet.
Uklog kilometerafgift
Kørselsafgiften betragter DTL som grundlæggende uklog, fastslår DTL-direktøren:
- Ikke alene vil administrations- og kontroldelen fylde en betragtelig del af provenuet. Men erfaringen fra den gang, man legede med tanken om en tilsvarende kilometerafgift, var, at det i høj grad vil have en negativ påvirkning af erhvervslivet i de afsides beliggende områder af landet. Det, som mange politikere ynder at kalde Produktions-Danmark. Derfor er kilometertanken ikke groet i vores have, siger han.
DTL erfarer, at der højst sandsynligt vil være tale om at afgiftsbelægge lastbiler fra 12 ton på et begrænset vejnet bestående af statsvejene samt et antal centrale kommuneveje for at undgå sivetrafik. Senere – i 2027 – vil kilometerafgiften blive øget, og vægtgrænsen nedsat til 3,5 ton.
Forhandlingerne om kørselsafgiften, der i givet fald træder i kraft fra 2025, ventes afsluttet inden for kort tid.
FAKTA:
Eksempler på DTL-ønsker til kapacitetsforøgelse:
• Forhøjelse af totalvægten fra 32 ton til 36 ton på 4-akslede lastbiler
• Indførelse af 5-akslede lastbiler med 42 ton totalvægt
•Forøgelse af længden på sættevogne fra 13,6 meter til 14,9 meter sættevogne
•Forøgelse af totallængde fra 16,5 til 17,5 meter på sættevogntog (giver en meget stor CO2-reduktion)
•Ekstra 2 meters vogntogslængde til sættevogntog og påhængsvogntog med kran
•Forhøjelse af vægten på vogntog – særligt 7-akslede vogntog fra 56 til 58 ton
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25
Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00
Billeder
Links
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning4.4.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge. Det kan ske, hvis en ny regering erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum