Nye anbefalinger til at styrke arbejdet med mangfoldighed i madkundskab
Mangfoldighed er blevet et samfundsvilkår, der også viser sig i forhold til mad. Den influerer på vores
individuelle smagsoplevelser og vores mad- og måltidsfælleskaber – og den kommer også til udtryk i faget madkundskab i skolen.
Karen Wistoft, professor ved DPU, Aarhus Universitet og leder af Akademi for Madkundskabsdidaktik og af forskerteamet bag undersøgelsen, siger:
”I et samfund, hvor befolkningen har mange forskellige kulturelle rødder, spiser vi også forskelligt – vi har forskellige smagsmæssige præferencer, og vi har forskellige mad- og måltidstraditioner. Formålet med at undervise i madmæssig mangfoldighed i madkundskab i skolen er, at eleverne lærer at forstå, hvad der har skabt deres smag, samtidig med at de lærer at vise forståelse for og tage hensyn til andres. Eleverne skal
også lære at tage stilling til egne madvalg og forstå, hvordan mad og måltider varierer afhængigt af overbevisninger og kulturer.”
Hvordan landets madkundskabslærere så gør dette i praksis, har sundhedspædagogiske og didaktiske forskere fra DPU, Aarhus Universitet, og lektorer i madkundskab fra landets seks professionshøjskoler undersøgt over en toårig periode. Resultaterne præsenteres nu i rapporten ’Madmæssig mangfoldighed i Madkundskab’, der også indeholder en række anbefalinger til, hvordan undervisningen i madmæssig mangfoldighed i madkundskab kan styrkes.
”Vi har undersøgt, hvordan lærerne integrerer og praktiserer madmæssig mangfoldighed i madkundskab, og hvordan eleverne – ifølge lærerne – forholder sig til forskellige mad- og måltidshensyn. Vi har også spurgt lærerne, hvilke hensyn de tager til eleverne, hvilke hensyn de mener, de bør tage, og hvad de gør som lærere, hvis der er mad, de ikke selv spiser,” siger Karen Wistoft.
Mangfoldighed som didaktisk mulighed – og udfordring
Faget madkundskab udvikler og forandrer sig i takt med samfundets udvikling og den madmæssige mangfoldighed, der følger med. Men hvad vil det egentlig sige?
”Madmæssig mangfoldighed betyder, at mennesker har forskellige smagspræferencer og spiser på forskellige måder i forskellige anledninger på forskellige tider. Lærerne skal både udvikle elevernes sans for mangfoldighed, men også håndtere den didaktiske udfordring det er at undervise elever, der af forskellige årsager ikke spiser bestemte madvarer – årsager, der kan handle om alt fra sundhed, religion og smagspræferencer til dyrevelfærd, bæredygtighed og klimaforandringer – ligesom det fx kan skyldes allergi og diabetes eller simpelthen frygt for smitsomme sygdomme,” siger hun.
Bevidste madvalg
Rapporten indeholder en lang række både principielle og konkrete anbefalinger, der kan supplere Børne- og Undervisningsministeriets undervisningsvejledning for faget madkundskab.
”Vi håber, anbefalingerne kan inspirere lærere, undervisere og andre, der arbejder pædagogisk med mad, smag og måltider og støtte deres didaktiske valg og begrundelser,” siger Karen Wistoft.
Rapporten anbefaler bl.a. en madkundskabsdidaktik, der gør op med, at man skal prøve at få eleverne til at smage eller spise noget bestemt.
”Målet for læringen i faget bør være, at eleverne bliver bevidste om madmæssig mangfoldighed, så de bliver i stand til at træffe begrundede og reflekterede madvalg. Undervisningen bør derfor også rumme mulighed for at eksperimentere, så eleverne lærer at forstå og forholde sig til diversiteten af mad, smag og måltidskultur gennem udvidet fødevarebevidsthed, madlavnings- og smagskompetence,” siger Karen Wistoft.
Madkundskab er ikke kun et fag om mad. Det er vigtigt, at faget også inddrager spørgsmål om personlig og kulturel identitet, og hvordan det hænger sammen med smagspræferencer. Eleverne skal derfor have mulighed for at repræsentere deres forskellige mad- og måltidskulturer, og undervisningen bør inkludere elevernes forskellige måder at spise på, deres måltidnormer og deres smagspræferencer.
Fakta
Download rapport:
’Madmæssig mangfoldighed i Madkundskab’ (PDF)
Rapporten er udgivet med støtte fra Nordea Fonden.
Undersøgelsen er lavet i regi af Smag for Livet-centret og gennemført af Akademi for Madkundskabsdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet.
Metodisk bygger undersøgelsen på gennemgang af international forskning på området, spørgeskemaundersøgelse blandt landets madkundskabslærere på både folkeskoler og friskoler, individuelle interview med madkundskabslærere fra landets fem regioner og case-beskrivelser fra undervisningen i madmæssig mangfoldighed på læreruddannelsen.
Nøgleord
Kontakter
Karen Wistoft, professor ved DPU, Aarhus Universitet, projektleder og bestyrelsesformand for Akademi for Madkundskabsdidaktik.
T: 26 13 26 53
E: kawi@edu.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
DPU arbejder på at udbrede kendskabet til forskningen på instituttet og på at styrke samfundets vidensgrundlag gennem omfattende forskningsformidling. Læs mere på dpu.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum