Finanstilsynet slår vigtigheden fast: forsikringsselskaber skal behandle personer med handicap som andre kunder
![](/data/images/00488/a4d5ef2b-cc2f-41fa-815e-d4a3c30965a3-w_720.jpg)
Undersøgelsen blev sat i værk af erhvervsministeren. Han ønskede at få en mulig problematik undersøgt, som Vive påpegede i en rapport fra 2016 om levevilkårene for personer med handicap. Rapporten beskrev dengang, hvordan personer med handicap oftere får afslag eller skærpede vilkår på en række forsikringer som f.eks. tab af erhvervsevne og livsforsikringer.
”Vores undersøgelse viser, at personer med handicap bliver behandlet efter god skik-reglerne. Det er godt. For selskaberne skal være oppe på dupperne - også de selskaber, vi ikke har undersøgt med denne stikprøve. Tidligere sager viser, at det både bliver dyrt for forbrugeren og selskabet, hvis selskabet træder ved siden af lovgivningen,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersenfra Finanstilsynets Forbrugerkontor.
Selskaberne ser på risici, ikke handicap
De undersøgte selskaber spørger ikke den forsikringssøgende, om personen har et handicap. I stedet stilles de samme spørgsmål til alle med helbredsproblemer. Selskaberne vurderer derefter på en individuel basis ansøgerens konkrete forsikringsrisiko, og om ansøgeren kan tegne en forsikring på almindelige vilkår og til almindelig præmie.
Hvis forsikringstagerens helbred udgør en risiko, forsøger selskaberne oftest at sænke forsikringsrisikoen gennem klausuler, skærpede vilkår eller en højere præmire, før selskaberne giver et afslag. Finanstilsynet vurderer, at dette flugter med god skik, under forudsætning af, at selskaberne har foretaget en individuel vurdering af kunden. Selskaberne har aftalefrihed og ikke pligt til at tilbyde en forsikring.
Ligebehandlingsnævnet kan ændre praksis
Finanstilsynet har ud over reglerne om god skik også inddraget lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som forbyder direkte og indirekte diskrimination - også i forsikringsselskabernes behandling af kunderne.
”Forsikringsselskaberne skal være opmærksomme på, at Ligebehandlingsnævnet kan få sager ind og træffe afgørelser, som vil skabe en ny praksis for, hvornår der er tale om ulovlig forskelsbehandling. En ny praksis vil påvirke de vurderinger, vi laver ud fra god skik. Vi holder øje med området som en del af vores arbejde for en ordentlig finansiel sektor,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen.
Faktaboks – 6 konklusioner fra rapporten
1. Livsforsikringsselskaberne sondrer ikke mellem personer med handicap og andre personer, som har helbredsmæssige udfordringer, i forbindelse med anmodning om tegning af invalide- og dødsfaldsforsikringer. Alle forsikringssøgende gennemgår den samme antagelsesproces, og selskaberne vurderer den forsikringssøgendes helbred individuelt med henblik på at afdække den forsikringsmæssige risiko.
2. Nogle livsforsikringsselskaber benytter sig af automatiske afslag og automatiske skærpede vilkår ved anmodning om livs- og invalideforsikringer. Finanstilsynet vurderer, at denne praksis øger risikoen for diskrimination af personer med handicap. En sådan praksis kan derfor være i strid med god skik.
Der er dog særlige situationer, hvor den forsikringsmæssige risiko er så høj, at automatiske afslag eller automatiske skærpede vilkår på livs- og invalideforsikringer kan benyttes, idet en individuel vurdering ikke ville kunne ændre på udfaldet, og hvor afslaget dermed kan være sagligt begrundet, nødvendigt og proportionelt.
3. Livsforsikringsselskaberne begrunder af egen drift afslag på tegning af forsikringer og tilbud om forsikringer på skærpede vilkår. I de tilfælde, hvor de finder det relevant, oplyser selskaberne de forsikringssøgende om muligheden for at søge om forsikringen igen, hvis deres helbredsmæssige forhold ændrer sig.
4. Skadesforsikringsselskaberne spørger ikke om de forsikringssøgendes helbred ved tegning af en rejse- eller indboforsikring, idet selskaberne ikke i den forbindelse sondrer mellem personer med handicap og andre personer. Ved vurdering af skadeanmeldelser og anmodninger om medicinske forhåndsgodkendelser indhenter selskaberne kundens helbredsoplysninger med henblik på at kunne vurdere den konkrete skade eller sygdom.
5. Skadesforsikringsselskaberne begrunder af egen drift afslag på dækning af anmeldte skader eller begrænsninger i dækningen af anmeldte skader på baggrund af oplysningerne i den konkrete sag.
6. Skadesforsikringsselskaberne inddrager en boligs beliggenhed i deres risikovurderinger i forbindelse med antagelsen af en indboforsikring. Selskaberne lægger derimod ikke vægt på, om adressen er placeret på et bosted.
Nøgleord
Kontakter
Ulla Brøns PetersenKontorchef
Tlf:33558243UBP@FTNET.DKBilleder
Links
Information om Finanstilsynet
Finanstilsynet arbejder for at virksomheder og kunder kan have en berettiget tillid til det finansielle system.
Finanstilsynets hovedopgave er at føre tilsyn med de finansielle virksomheder – penge- og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger, investeringsselskaber og fondsmæglere m.fl.
Følg pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finanstilsynet
Personovervågning bør være forsikringsselskabers sidste redskab28.11.2023 09:19:34 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt forsikringsselskabernes procedurer og praksis for personovervågning af skadelidte kunder. Konklusionen er, at de undersøgte selskaber generelt overholder reglerne i god skik og undersøgelsesbekendtgørelsen.
Kunder nægtes fortsat uretmæssigt en basal betalingskonto - Finanstilsynet undersøger bankernes praksis7.8.2023 09:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet modtager stadig klager fra bankkunder, der ikke får den adgang til den basale betalingskonto, som lovgivningen sikrer dem. Finanstilsynet har tidligere indskærpet reglerne overfor bankerne, og vil nu undersøge, hvordan bankerne håndterer reglerne.
”One-size” rimer ikke på forsikrings- og pensionsprodukter13.6.2023 08:40:15 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskaberne og pensionskasserne skal sikre at deres produkter passer til definerede målgrupper. Processerne for produktudvikling skal ikke kun gælde på papiret, de skal virke i praksis. En ny undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at branchen i praksis fortsat mangler at tage skridtet fuldt ud og rent faktisk kortlægge målgrupperne.
Fortsat udfordringer med at skifte pensionsselskab – især for de selvstændige18.11.2022 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har undersøgt, hvilke hindringer pensionskunderne møder, når de ønsker at flytte deres pensionsopsparing til et nyt selskab. Konklusionen er, at især selvstændige har svært ved at få overført deres hvilende, obligatoriske pensionsordninger til private aftaler. Og det strider mod kundens interesse og god skik.
Advarsel mod at handle værdipapirer med sig selv (wash trading)25.7.2022 08:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Finanstilsynet oplever et stigende antal sager, hvor private investorer handler værdipapirer med sig selv på markederne, og dermed begår wash trading. Finanstilsynet advarer investorer om at begå wash trades, da det er ulovligt og kan føre til fængselsstraf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum