Sikkerhedsstyrelsen kommer på besøg: Øget indsats mod ulovlig salg af tobak og alkohol til unge

Sommeren står for døren, og samme gør de lange nætter på alverdens festivalplæner. Derfor gennemfører Sikkerhedsstyrelsen i uge 25 et landsdækkende tilsyn med fokus på salg af tobak og alkohol til unge under henholdsvis 16- og 18 år.
I butikker hvor der bliver solgt tobak eller alkohol, er det særligt vigtigt, at personalet tjekker ID, hvis der er tvivl om, kunden er gammel nok til at lovligt købe tobak eller alkohol. Desuden skal butikkerne også have den rette skiltning.
-Vi håber, at langt de fleste butikker har styr på lovgivningen, men erfaringen siger, at det desværre smutter for nogle. Derfor kører vi nu et fokuseret tilsyn med salg af tobak og alkohol til unge op til sommerperioden med mange festivaler, hvor især de unge er repræsenteret, siger Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Det er derfor vigtigt, at forhandlere af tobak og alkohol sørger for at få oplært personalet i lov om salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, så de ikke risikerer at sælge tobak eller alkohol til mindreårige.
Sikkerhedsstyrelsen fører hele året tilsyn med salg af salg af tobak og alkohol. I 2021 var der 968 fysiske tilsyn med fokus på, om butikker overholder loven om alderskrav i forbindelse med salg af alkohol og tobaksprodukter. Det førte til 57 overtrædelser. Og i de første tre måneder af 2022, har Sikkerhedsstyrelsen allerede ført 381 fysiske tilsyn med salg af tobak og alkohol til unge.
-Vores indsats mod ulovlig salg af tobak og alkohol til unge er særlig vigtig. Det er nemlig ulovligt at sælge mange af tobaks- og alkoholprodukterne på markedet til unge under 18, derfor er det vigtigt, at butikkerne har styr på lovgivningen, siger Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Undersøgelser viser, at Danmark, sammenlignet med resten af Europa, stadig har den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde. Særligt omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse stiger de unges alkoholforbrug.
Samtidig viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at 11,3 procent af de 15-17-årige røg cigaretter dagligt eller lejlighedsvis i 2021.
Uge 25 er en særlig indsats med fokus på salg af tobak og alkohol til unge. Tilsynene vil være spredt ud over hele landet.
Gode råd til dig, der sælger tobak og alkohol
-Få oplært personalet i lov om salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.Husk, at tjekke ID.
-Husk, at få den rette skiltning i butikken.
-Læs mere om skiltning mm. hos Sundhedsstyrelsen.
Du kan finde mere information om salg af tobak og alkohol til unge på sik.dk.
Sådan er reglerne:
-Drikkevarer med 1,2 procent alkohol eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra detailbutikker.
-Drikkevarer med 16,5 procent alkohol eller derover må ikke sælges til personer under 18 år fra detailbutikker.
-Der skal kræves legitimation med billede, hvis en sælger er i tvivl, om en kunde er gammel nok til lovligt at købe alkohol.
-Butikker skal skilte med, at salg af alkoholholdige drikkevarer kræver billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl, om kunden opfylder aldersgrænserne.
Nøgleord
Billeder

Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt tlf. 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
Nye aldersgrænser for salg af alkohol til 16-17-årige: Gælder fra 1. april 202520.3.2025 10:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april 2025 sænkes alkoholgrænsen, når der sælges alkohol til 16-17-årige. De nye grænser betyder, at der ikke længere må sælges drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til unge under 18 år. Der er desuden krav til korrekt skiltning på salgsstederne.
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Sikkerhedsstyrelsens unge kontrolkøbere afslører ulovligt salg til hver tredje mindreårig21.1.2025 08:29:53 CET | Pressemeddelelse
De sidste seks måneder har Sikkerhedsstyrelsen foretaget mere end 1000 kontroller med unge kontrolkøbere, som et nyt led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Efter et halvt års kontrol konstaterer Sikkerhedsstyrelsen fortsat ulovligt salg i mere end hver tredje butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum