Alm. Brand Groups nye organisation er på plads

Den nye organisation i den sammenlagte Alm. Brand Group er nu på plads.
Primo maj blev Alm. Brand Groups nye, fælles koncernledelse og den overordnede organisation præsenteret, og i dag er sammenlægningen af Alm. Brand og Codan til en fælles organisation gennemført.
I forbindelse med sammenlægningen nedlægges i alt omkring 130 stillinger som følge af bortfald af dobbeltfunktioner og stordriftsfordele. Grundet bl.a. tilbageholdenhed med nyansættelser og genbesættelser af stillinger, er antallet af afskedigelser begrænset til omkring 90 medarbejdere.
Desværre har vi i dag måtte sige farvel til både dygtige og gode kolleger som følge af sammenlægningen. Det er svært at undgå, når to virksomheder skal smelte sammen til en, og det har været vigtigt for os at skabe hurtig afklaring for alle, siger adm. direktør i Alm. Brand Group, Rasmus Werner Nielsen.
Alm. Brand Group tilbyder outplacement-forløb til de berørte kolleger for at hjælpe dem bedst muligt videre.
Sammenflytning i København
Som næste skridt i sammenlægningen flytter medarbejderne i de nye, fælles teams sammen i de to kendte bygninger på Midtermolen og Codanhus på Gl. Kongevej. Flytningen er gennemført inden sommerferien, så den nye koncern har et optimalt afsæt for godt samarbejde og en stærk fælles kultur.
Dermed følges planen for sammenlægningen til Alm. Brand Group og arbejdet med at skabe en stærk forsikringskoncern med fokus på skadesforsikring, dygtige kolleger, høj kundetilfredshed, vækst og lønsomhed.
Kontakter
Camilla CorneliusPressechef
Tlf:30378307cqu@codan.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Pas ekstra på i trafikken når sne og frost rammer i weekenden2.1.2026 12:11:21 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer bilister til at tage særlige forholdsregler, når vintervejret fredag og hen over weekenden rammer det meste af landet.
Over halvdelen af danskerne glemmer at tjekke deres forsikringer inden nytår29.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaften er årets farligste døgn for skader, men hele 62 pct. af danskerne glemmer at tjekke deres forsikringer. Alm. Brand opfordrer til at gennemgå indbo- og ulykkesforsikringen for at undgå ubehagelige økonomiske konsekvenser, hvis uheldet er ude.
Her er danskernes ti mest anmeldte forsikringsskader i 202522.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har flittigt anmeldt skader i løbet af året. En aktuel opgørelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, hvilke skadestyper der har præget statistikkerne mest i 2025.
Danskerne er ikke bekymrede for juleindbrud21.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest – men desværre også højsæson for indbrud. Opbrudte vinduer og døre, gennemrodede skuffer og værdigenstande der mangler, er en ubehagelig virkelighed for mange danskere, når de vender hjem fra juleferie. Alligevel viser en ny undersøgelse, at hele 77 % af danskerne ikke bekymrer sig om indbrud i julen.
Hver sjette har ikke røgalarm: Julen er højsæson for brandulykker17.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er lysenes fest, men december er desværre også den måned, hvor der typisk opstår flest brande i de danske hjem. En ny undersøgelse fra Alm. Brand viser, at 8 % af danskerne har oplevet en brandepisode i julen, og levende lys er skyld i hele 85 % af tilfældene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

