Danmarks sundhedsudgifter udgør 10,8 pct. af BNP i 2021
Sundhedsudgifternes andel af BNP har været relativt stabil i årene fra 2010, hvor opgørelsen begynder, til 2021 med en andel mellem 10,1 og 10,8 pct. af BNP.
”Hvis vi sammenligner Danmarks sundhedsudgifter med vores nabolande Sverige og Norge, så udgjorde de samlede danske udgifter 10,1 pct. af BNP i 2019, mens Sverige og Norge havde sundhedsudgifter for hhv. 10,9 og 10,5 pct. af BNP i 2019,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Danmark, Sverige og Norge ligger dermed lidt over EU-27-landene, som i gennemsnit brugte 9,9 pct. af BNP på sundhed i 2019.
Hospitaler anvender 43 pct. af sundhedsudgifterne
Den største andel af udgifterne til sundhed blev i 2021 brugt på landets hospitaler. Her blev 43,1 pct. anvendt. Dernæst følger ambulante aktører, f.eks. almen praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, med 27,9 pct.
”Den nye opgørelse over sundhedsudgifter viser, at det offentlige betalte 85,4 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark i 2021, mens husholdningernes egenbetaling var 12,4 pct. De resterende 2,2 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af frivillige sundhedsforsikringsordninger,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik.
Sundhedsudgifterne steg med 36,2 mia. kr. under COVID-19
Under COVID-19-pandemien steg de samlede sundhedsudgifter fra 234,6 mia. kr. i 2019 til 270,8 mia. kr. i 2021.
”I perioden 2020-2021 steg sundhedsudgifterne i gennemsnit med 7,4 pct. om året. Til sammenligning steg de samlede sundhedsudgifter fra 2010-2019 i gennemsnit med 2,2 pct. om året,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik.
De direkte COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 og skyldes primært udgifter til test- og vaccinationsindsats. Læs mere i NYT: Udgifter til sundhed.
’Udgifter til sundhed’ er en ny, årlig, tredimensional og international sammenlignelig opgørelse af sundhedsudgifterne, som er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges,
hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er hidtil kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, men offentliggøres for første gang i år
af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere
relevant i en dansk kontekst.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til den nye opgørelse af sundhedsudgifterne er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Jeppesen på 3917 3411 eller MNJ@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum