Digital forstærkning af bolværket
Alle sejl er sat til for at tiltrække endnu flere turister til Løgstør med et projekt til 65 millioner kroner, der skal udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør mod oversvømmelser. For at sikre havnen og dens brugere, skal en digital spunsplade i form af prognoser for vandstanden forstærke det digitale værn yderligere. Data kommer fra DMI’s stormflodsmodel, der fremover kan flyde frit ind i kommunens overvågning.
Limfjorden definerer Løgstør på godt og ondt, kilde til indtægter men også kilde til bekymring, når fjorden viser tænder. Sikkerheden er i højsædet, og derfor har havnen allerede en målestation, der måler vindretning, temperatur, vindstød og vandstand.
I tillæg ringer telefonen til Beredskabsvagten, når kriterierne for lokalt forhøjet vandstand mødes. I Løgstørs tilfælde kommer opkaldet, når vagthavende stormflodsvagt på DMI, ud fra prognosen vurderer, at den kritiske grænse for fjorden – 140 cm over daglig vande – vil blive nået.
»Når Limfjorden er 140 cm over daglig vande rykker vi ud og sætter skodder i, men ved 190 cm skummer bølgerne ind over bolværket i Løgstør, og så skal vandet pumpes tilbage i fjorden, derfor tager vi situationen alvorligt. Jo tidligere vi ved, at noget er på færde, des bedre. Derfor er vi interesserede i at få prognosedata ind i vores overvågning,« siger Anders Givskov Hansen, der er driftsassistent ved Vesthimmerlands kommune.
Tidsfaktoren
Data, der udløser opkaldet fra DMI, er vurderet af vagthavende vandstandsmeteorolog. Prognosedata kommer direkte fra DMI’s supercomputer, og kan derfor varskor havnens folk op til fem dage i forvejen, om at noget kan være på færde.
Prognoser er god som vejledning, men bør ikke stå alene, når det gælder sikkerhed. Derfor kontaktes Vesthimmerlands Kommune fortsat af DMI på telefon 36 timer før en begivenhed forventes at indtræffe. Her gennemgår stormflodsvagten, hvor højt og hvornår maksimumhøjden forventes, hvornår fjorden kommer over og under grænsen, og hvor sikker prognosen er.
Havnen kontaktes igen på telefon syv timer før og samtidig begynder afsendelse af data med meteorologens vurdering.
Under forløbet sender meteorologen mail med data og kommentar ca. hver time, indtil vandstanden i fjorden igen synker under varslingsgrænsen.
Syndfloder af data
DMI har netop frisat sin stormflodsmodel, så entreprenante sjæle, der ikke er bange for at hente syndfloder af data via et api, kvit og frit kan hente prognosedata for bl.a. havstrøm, -temperatur og vandstand for danske farvande, Østersøen og Nordsøen.
I dag beregner DMI havprognosen fire gange i døgnet for de kommende fem døgn.
Mens mange andre lande kan nøjes med nogle få beregningslag ned gennem vandet, er Danmarks forhold specielle, fordi vi ligger i overgangen mellem den salte Nordsø og Østersøens brakvande. DMI’s model har cirka 2½ million beregningspunkter fordelt over op til 50 vertikale og horisontale lag. Horisontalt er der blandt andet taget særligt hensyn til at beskrive vandets passage gennem de snævre sunde og bælter i de indre danske farvande og i Limfjorden så præcist som muligt.
Fremtidssikring
Vesthimmerlands Kommune har med 65 millioner kroner sat alle sejl sat til for at udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør mod oversvømmelser.
Ved den nye marina går sejlrenden meget tæt på kysten, hvilket er godt for Løgstørs muligheder for at tiltrække sejlere. Sejlrendens bredde bliver indsnævret lidt ved anlæg af den nye marina med 63 nye bådpladser.
Stenmolen, der blev anlagt for at værne den nuværende havn mod bølger, forlænges mod øst. Det sikrer en marina med roligt vand og beskytter forfyr, bedding og værft, som i dag ikke er hjulpet af højvandsikringen.
Højvandsikring er en vigtig del projektet. Mens stenmolen skal knække bølgerne, forhøjes muren langs havnefronten med 30 centimeter Jerntræ for at modstå fremtidens stigning i havniveau.
»Det er et faktum at vandet stiger i fremtiden. Vi har sikret os 30 år frem i tiden, men vi vil ikke bo bag en mur, så vil vi hellere være vågne og bruge vores erfaring kombineret med f.eks. fremrykket varsling med moderne teknik og data,« siger Carsten Sloth Agesen, teamleder for Havn, natur og byrum i Vesthimmerlands Kommune.
Fakta | Modellering af Limfjorden
- Vandstanden i Limfjorden beregnes med en cirkulationsmodel, som kortlægger strøm, havtemperatur, saltholdighed i et antal dybder, samt vandstand og evt. isdække, som funktion af DMI’s vejrudsigt og tilstrømning af ferskvand fra åløb.
- Limfjorden er en integreret del af DMI’s havmodel for hele Nordsø-Østersø området.
- I Limfjorden anvendes en detaljeringsgrad på 1/10 sømil (ca. 185 meter) for at kunne beregne transporten gennem de snævre passager, som fjorden er så rig på.
- Den generelle havmodel har en detaljeringsgrad på 3 sømil, i indre danske farvande dog ½ sømil.
- Vandstanden i Limfjordens vestlige del er især styret af ind- og udstrømning gennem Thyborøn Kanal.
- Vinden over fjorden omfordeler højvandet fra Nordsøen mellem de forskellige bassiner. For at nå Løgstør Bredning skal vandet først passere Oddesund og Sallingsund, og det er kritisk for en god prognose i Løgstør, at transporten gennem disse passager bliver beregnet præcist.
Fakta | Frie Data
DMI har gennem de seneste år frisat data i bølger. Data fra DMI’s stormflodsprognose er netop blevet frit tilgængelige, derudover er følgende allerede frisat:
- Radardata
- Observationer fra DMI’s vejrstationer
- Kvalitetskontrollerede stationsværdier og arealdata
- Lyndata
- Vandstandsmålinger og havtemperaturer
- DMI’s prognosedata bliver lanceret skvulp gennem 2022. Her tilslutter stormflodsmodellen sig den allerede tilgængelige bølgemodel.
Data er frie tilgængelige via DMI's Frie Data.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI søger snemålere21.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.
Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?13.11.2024 08:58:38 CET | Pressemeddelelse
DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere detaljeret overblik over fremtidens stormfloder – herunder den fremtidige hyppighed af nutidens 100 års-hændelser, som den vi oplevede i oktober 2023.
DMI udvikler AI-vejrmodel på den nye supercomputer Gefion23.10.2024 14:38:51 CEST | Pressemeddelelse
DMI er blandt de første i verden, der udvikler og træner en regional vejrmodel med kunstig intelligens. Projektet er udvalgt som pilotforsøg for en ny dansk AI-supercomputer.
Ny DMI-supercomputer til vejr og klima tages i brug i unikt samarbejde med tre andre nationale meteorologiske tjenester23.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale meteorologiske institutter i Irland, Danmark, Island og Holland er gået sammen om at handle på klimaforandringerne med mere rettidige vejrudsigter på en ny, nu operationel, fælles supercomputer. Det er med til at forberede de enkelte lande på konsekvenserne af vejrmønstre, som forventes at blive mere ekstreme og mere udfordrende at forudsige.
Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr25.6.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum