Majbrit Berlau er ny generalsekretær for Sex & Samfund
13.6.2022 12:00:00 CEST | Sex & Samfund | Pressemeddelelse

Majbrit Berlau overtager posten som generalsekretær for Sex & Samfund fra Bjarne B. Christensen, der går på pension efter 24 år i organisationen.
Majbrit er nuværende næstformand i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening.
”Jeg glæder mig til at påbegynde arbejdet for fortsat at udvikle og styrke Sex & Samfunds alliancer og synlighed som organisation. Kampen for seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed er højaktuel globalt – bl.a. er vi desværre vidner til et historisk tilbageskridt, når rettigheder som den fri abort forringes. Der er brug at slutte ring om de rettigheder,” siger Majbrit Berlau.
Sex & Samfund har i mere end 60 år kæmpet for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
”Også nationalt er der behov for en stærk organisation, der fortsat styrker seksualoplysning, så det seksuelle i vores liv er både godt og sundt. Derfor er det også vigtigt, at Sex og Samfund er med til at finde løsninger på, hvordan vi gør op med seksuelle overgreb og chikane. Det kræver en kulturforandring, hvor vi bliver bedre til at respektere hinandens grænser, krop og seksualitet. Kulturforandringen skal forankres bredt blandt både unge og ældre i de fællesskaber, hvor vi færdes,” siger Majbrit Berlau.
Med valget af Majbrit blandt et meget kvalificeret ansøgerfelt får Sex & Samfund både en ny og erfaren profil som topleder.
”Majbrit er det helt perfekte match til at forstærke vores organisation og samfundsmæssige gennemslagskraft. Hun kommer med en bred pallette af kompetencer inden for strategi, ledelse og fortalervirksomhed. Vi glæder os meget til samarbejdet,” siger Else Smith, bestyrelsesleder for Sex & Samfund.
Kontakter
Pernille Buch
Tlf:29714222pb@sexogsamfund.dkBilleder

Information om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
”Er min pik stor nok?” og ”Kan jeg blive gravid af det her?” – unge søger stadig svar på helt basale spørgsmål om sex, krop og følelser på Sexlinien26.8.2026 20:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge har adgang til mere information end nogensinde før. Alligevel fylder helt grundlæggende spørgsmål om sex, kroppen, følelser og relationer stadig. I 34 år har Sex & Samfunds Sexlinien givet unge et anonymt sted at stille de spørgsmål, de måske ikke tør stille andre. Nu får rådgivningsplatformen et digitalt løft, der skal gøre det endnu lettere at få troværdig viden og hjælp, når tvivlen opstår. Svarene kommer stadig fra rigtige mennesker – ikke fra AI.
Sex & Samfund deler 20.000 kondomer ud og tager snakken om samtykke på Roskilde Festival26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år forventer Sex & Samfund at uddele 20.000 kondomer og tale med 15.000 unge om sex, grænser og samtykke på Roskilde Festival.
Sex & Samfund rykker ud på sommerens festivaler med 70.000 kondomer og samtaler om samtykke18.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2026 forventer Sex & Samfund at uddele 70.000 kondomer og tale med 40.000 unge om sex, grænser og samtykke på over 12 danske festivaler og folkemøder. Det hele starter med Jelling Musikfestival på torsdag, hvor mange unge har deres festivaldebut. Derfor har Sex & Samfund også en opfordring til forældrene.
Barnevognsmarch 2026: Gå for verdens mødre i 15 danske byer5.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Globalt dør 712 kvinder hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor forventes over tusind forældre og børn igen i år at gå med i Barnevognsmarchen for at støtte kampen mod mødredødelighed. Det foregår på Mors Dag d. 10. maj i Aalborg, Aarhus, København, Odense, Vejle, Horsens, Randers, Viborg, Gentofte, Helsingør, Hillerød, Ølstykke, Jyllinge, Holbæk og Slagelse. For hver deltager går 100 kroner til sagen.
Ny undersøgelse: Danskerne er de dårligste i Norden til at bruge kondom28.4.2026 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens kondombruget stiger i resten af Norden, går udviklingen den modsatte vej i Danmark – og tilbagegangen er størst blandt danske unge. De fleste danskere ser ellers positivt på, at en sexpartner tager initiativ til kondom – men i praksis sker det for sjældent. Det viser ny nordisk undersøgelse fra RFSU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
