Aarhusianer blev millionær og kunne ikke sove: ”der stod pludselig 1 million på min saldo”
13.7.2022 08:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En småbørnsfar fra Aarhus-egnen fik en dejlig overraskelse en stille aften, da der var faldet ro på hjemmet. Han havde spillet Lotto i flere år, men regnede bestemt ikke med, at han ville vinde.
”Fruen var gået i seng med den bette, og så ville jeg lige tjekke tallene på appen. Der var mit navn og så videre, og så stod der pludselig 1 million på min saldo! 1 million og 120 kroner stod der, og jeg tænkte bare, hvad er det for noget?” fortæller manden grinende.
Efterfølgende kørte tankerne, og han lå og tænkte på det hele natten. Dagen efter kunne hans kone heller ikke begribe det, og de måtte ringe til Danske Spil for at få den gode nyhed bekræftet.
”Vi havde indtil da været i det der uvirkelige stadie, men så kunne vi tale om, hvordan vi skulle bruge pengene. Vi sidder ikke super stramt i det, men har to børn og købte hus for to år siden, så vi talte om at fremtidssikre. Vi skal også have bygget ud på et tidspunkt, så vi talte helt fornuftigt om tingene,” siger manden.
En anden følelse i maven
Følelsen i maven ændrer sig for de fleste, når de vinder en stor gevinst, og i den lille familie kan man også mærke en forskel på før og efter.
”Jeg har faktisk lige været inde og få rykket en tand ud. Det kostede 5.000 kroner, og en af de første tanker, jeg havde, var, at det har jeg jo råd til nu, haha. Det giver lidt mere ro i maven i forhold til det økonomiske med diverse omkostninger og bil og tandlægeregninger – jeg er sådan en, der tænker meget over de ting, så det giver lidt ekstra ro,” siger aarhusianeren grinende.
Udover ro i maven ligger der også en rejse i kortene, når nu der er rullet en rund million ind på kontoen.
”Vi vil gerne på en længere rejse, inden børnene starter i skole – der skal være varmt, og der skal være strande. Fruen havde en ide om Maldiverne,” siger vinderen med et smil.
Parret har ikke planer om at lave de store ændringer i hverken hverdag eller job på grund af gevinsten, men har aftalt, at de får 10.000 kroer hver til at bruge på noget, de har drømt om. Hvad drømmen er, melder historien endnu ikke noget om.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
I tillæg til Millionærgarantien udtrækkes der i hele juni måned i det, der hedder Sommer Lotto, 20 ekstra millioner, så der også er garanteret fem Sommer Lotto millionærer hver uge.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
Danske Spil leverer fremgang i halvårsregnskabet til gavn for fællesskabet3.9.2026 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter de første seks måneder af 2026 leverer Danske Spil fremgang på både top- og bundlinje og fastholder forventningerne til årets resultat til gavn for fællesskabet. Der har været nye rekorder på lotterierne samtidig med, at væksten primært drives af en stigning på de liberaliserede spil, hvor Danske Spil fastholder fokus på sunde spillevaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

