Stram økonomiaftale for regionerne for 2023 på plads

Ingen grund til hurraråb, men det var det bedst mulige resultat i den nuværende situation med høj inflation og begrænset økonomisk råderum.
Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, efter regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om næste års økonomi.
Aftalen betyder, at der tilføres godt 1 mia. kr. ekstra til driften af sundhedsvæsnet. Det svarer til de stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling, altså at vi bliver flere og flere ældre.
- Pengene rækker til at dække den demografiske udvikling for det næste år. Jeg skal være ærlig og sige, at i lyset af de meget store udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor, havde vi håbet på mere. Men vi må erkende, at det blev en stram aftale i en ekstraordinær situation, siger Anders Kühnau.
I aftalen understreges det, at situationen i år er helt anderledes på grund af den høje inflation og krigen i Ukraine, der har betydet et meget begrænset økonomisk råderum som følge af forhøjede forsvarsudgifter.
3 milliarder til anlæg
Samtidig bliver der med aftalen sat knap 3 mia. kroner til anlæg. Pengene skal blandt andet bruges til at renovere og modernisere de gamle hospitaler.
- Vi har et stort behov for at renovere og modernisere vores bygninger. Det er vigtigt, at vi holder fast i at vedligeholde og forny vores hospitaler, så vi kan blive ved med at tilbyde behandling i høj kvalitet. Pengene rækker ikke til det behov, der er, og det vil vi mærke i regionerne, hvor vi kommer til at skulle prioritere, siger Mads Duedahl, formand i Region Nordjylland og medforhandler.
Etablering af ny teknologifond
Et af lyspunkterne i aftalen er, at regeringen og Danske Regioner sammen afsøger mulighederne for en helt ny teknologifond, som tidligere på ugen er foreslået af Danske Regioner. Fonden skal løfte hele den teknologiske udvikling og digitaliseringen i sundhedsvæsnet, og dermed også bidrage til at løse den store udfordring med mangel arbejdskraft.
- Det glæder mig meget, at regeringen har taget godt imod forslaget om en teknologifond og er parat til at samarbejde om de næste skridt. Den betyder, at vi kan foretage det afgørende gearskifte og få frigjort tid og arbejdskraft i sundhedsvæsenet frem mod 2030. Det er en kæmpe og helt nødvendig opgave, siger Anders Kühnau.
Endelig fremgår det af aftalen, at regionerne på linje med aftalen fra sidste år kompenseres for udgifterne i forbindelse med Covid-19.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder

Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober10.9.2025 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Regionernes Åbent Hospital 2025 fik søndag besøgsrekord med over 21.000 gæster7.9.2025 18:05:25 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner til Åbent Hospital på 25 hospitaler, byggerier og ambulancestationer landet rundt. 21.214 danskere kiggede forbi, og det er besøgsrekord.
Regionerne inviterer til Åbent Hospital på søndag 7. september3.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag kan alle nysgerrige komme indenfor på udvalgte hospitaler, byggerier og ambulancestationer, når de fem regioner holder Åbent Hospital. I 2025 byder 25 steder velkommen landet rundt. Det er ny rekord.
Danske Regioner: Giv direkte adgang til fysioterapi med tilskud2.9.2025 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Det bør ikke være nødvendigt, at man først skal forbi egen læge for at blive henvist til en fysioterapeut, mener Danske Regioner. Danskerne bør i stedet have direkte adgang til almen fysioterapi med tilskud.
Regionerne sætter ind mod brugen af speciallæger i langtidsvikariater i psykiatrien2.9.2025 10:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner stopper for brugen af psykiatere i langtidsvikariater i hospitalspsykiatrien. Det gælder både i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Målet er at få flere psykiatere over i faste stillinger. Udfasningen af de lange vikariater skal ske i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum