Nye åbningstider på lokalbibliotekerne
13.6.2022 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Fra mandag den 1. august indfører vi nye betjente åbningstider på Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde Bibliotek. Fremover vil der være betjening fra kl. 10.00-17.00 mandag, onsdag og torsdag, mens der vil være selvbetjening tirsdag og fredag. Tidsrummet for de selvbetjente biblioteker er uændret.
Grundige overvejelser bag ændringer
Der ligger nøje overvejelser bag de nye åbningstider, som bliver ens på alle fire lokalbiblioteker.
”Vi håber, det bliver lettere for borgerne at huske de mere ensartede åbningstider. Og at det samtidig giver flere mulighed for at få hjælp fra personalet, når der bliver tre dage med betjening til kl. 17.00”, siger Vicebiblioteksleder Malene Hansen og fortsætter: ”Vi har forsøgt at tilpasse åbningstiderne efter brugernes behov. Det har vist sig, at tirsdag og fredag generelt er de mindst benyttede åbningsdage, mens mandag og torsdag er de mest besøgte dage. Samtidig ønsker kulturformidlerne at styrke deres mulighed for møde borgerne, der bor i området, så de sammen kan skabe relevante arrangementer og aktiviteter. Det kan de bedre med de længere dage”.
Nyt er det også, at der vil være tider til pas, kørekort og MitID alle tre dage i tidsrummet kl. 10.00-17.00. Dette gælder dog ikke på Korskilde bibliotek, hvor der fortsat kun vil være tider hver anden uge, svarende til områdets behov.
Selvbetjening i juli måned
I juli måned er lokalbibliotekerne i lighed med de foregående år selvbetjente hver dag: mandag til torsdag kl. 8.00-22.00 og fredag til søndag kl. 8.00-17.00. For at bruge det selvbetjente bibliotek skal du være oprettet som låner i Næstved Kommune. Hvis du ikke er låner i forvejen, kan du oprette dig med NemID/MitID på vores hjemmeside www.naesbib.dk – eller ved at besøge os i den betjente åbningstid.
Kontakter
Vicebiblioteksleder Malene Hansen, tlf. 5588 4129, mail mahan@naestved.dk
Pressemedarbejder Lena Lund Olsen, tlf. 5588 4021, mail leols@naestved.dk
Billeder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den Litterære Cocktail – Stormfulde Højder30.4.2026 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer i samarbejde med Høghs Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med litteratur og velkomponerede cocktails på menuen. Det foregår torsdag den 21. maj kl. 19.00-21.00.
Lyt til et digt29.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi fortsætter rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek, når vi tager hul på forårssæsonen tirsdag den 19. maj kl. 14.00-14.45. Forårets tema er ”Danske sangtekster”.
Litterær gåtur: Industrien i litteraturen28.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur med fokus på industrien i litteraturen. Det foregår tirsdag den 19. maj kl. 17.00-18.30.
Tre gratis koncerter på Næver Tell Festival27.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 8. maj inviterer Næstved Bibliotek og Grønnegades Kaserne Kulturcenter endnu engang kommunens unge til Næver Tell Festival. Her kan klasser fra Næstveds ungdomsuddannelser deltage på kreative workshops, til lyrikmeditation og forfattertalks i dagtimerne og om aftenen kan alle opleve gratis koncerter med SØN, KEDDE og Retrospekt.
Baby-bogklub på Næstved Bibliotek for de 0-1 årige27.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Få tips og tricks til dit barns første læsning onsdag formiddag d. 13. maj, og prøv den nye sansehule, hvor baby kan få en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
