Lolland Kommune

Lolland runder milepæl: Nu under 500 kontanthjælpsmodtagere

Del
Lolland Kommune har haft succes med at få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job. Med en målrettet indsats og et godt samarbejde med de lokale virksomheder, er det lykkedes at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere end 30 % over 5 år.

I april 2018 havde Lolland Kommune 720 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I april 2022 var samme tal 499. Altså et fald på 221 personer. Området har dermed nået en milepæl med under 500 på kontanthjælp.

Vibeke Grave, der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, fortæller:

”I Lolland Kommune har vi øget vores fokus på den enkelte borgers ressourcer og forudsætninger for at bidrage positivt på vores arbejdsmarked. Alle kan noget, og selvom man kan have forskellige udfordringer, er det ofte muligt i fællesskab at finde nye løsninger, hvis man er klar til at tænke nyt og vise gensidig fleksibilitet. Vi oplever, at mange genvinder troen på sig selv, når først de kommer i gang og ser, at de kan være med til at gøre en forskel, og at der er en arbejdsgiver, der sætter pris på dem”.

Stor opbakning fra lokale virksomheder

De gode resultater skyldes ikke mindst solid opbakning fra de lokale virksomheder:

”Vi har haft en god dialog og et tæt samarbejde med mange virksomheder, og er meget glade for, at de har valgt at se muligheder i at ansætte nye medarbejdere, også selvom de måske har særlige behov eller ikke har mulighed for at arbejde på fuld tid,” fortæller Vibeke Grave og fortsætter: ”Vi har i større grad end tidligere fundet løsninger, hvor borgere er blevet ansat i job på færre timer eller i fleksjob”.

Området har desuden nydt godt af, at der i samme periode er skabt et stort antal ekstra arbejdspladser. Ikke mindst på grund af det store Femernbyggeri, der ikke blot skaber nye job direkte på byggeriet, men også i de afledte erhverv.

Herudover har en mindre gruppe borgere fået tilkendt førtidspension.

I løbet af de seneste 5 år har Lolland Kommune fået midler fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og Den A.P. Møllerske Støttefond til at understøtte indsatsen med at få aktivitetsparate borgere i job.

Nøgleord

Kontakter

Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Tlf:25 12 00 04

Charlotte Lund AndreasenJobcenterleder, Lolland Kommune

Tlf:24 92 84 71

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse

Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye