Endelig – dagpengene forbedres!
9.6.2022 12:29:18 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

For første gang i mange år bliver dagpengesystemet styrket. Folketinget har nemlig i dag vedtaget et nyt tillæg til dagpengene de første tre måneder.
”Fagbevægelsen vil gerne kvittere for, at regeringen og aftalepartierne nu rækker hånden ud for at skabe større tryghed for de ledige med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den tryghed er efterhånden smuldret i takt med, at dagpengene gennem mange år er blevet udhulet i forhold til lønnen”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Hun peger på, at øget tryghed for lønmodtagerne i høj grad også gavner virksomhederne.
Win-win for lønmodtagere og arbejdsgivere
”Bedre dagpenge er win-win. Den enkelte får mere tryghed med en bedre dagpengedækning ved ledighed. Samtidig har virksomhederne glæde af, at de fortsat let kan hyre og fyre, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job”, siger Lizette Risgaard.
”Vi har i fagbevægelsen længe arbejdet for at få hævet dagpengene, så det er en vigtig sejr til gavn for lønmodtagerne i Danmark”, konstaterer FH-formanden.
Lizette Risgaard ærgrer sig dog over, at forbedringen af dagpengene bliver betalt ved at svække dagpengene til dimittender med både en lavere sats og en kortere periode, hvor man kan få dagpenge.
”Den måde at finansiere de forbedrede dagpenge på, har bestemt ikke fagbevægelsen som afsender. Vi er bekymrede for, at en lavere sats og en kortere periode kan skade fødekæden ind til dagpengesystemet".
"Hvis de unge ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet, ” siger FH-formanden.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Billeder
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
FH: 2035-plan giver mange vigtige svar, men ingen om tilbagetrækning24.2.2026 10:23:13 CET | Pressemeddelelse
Danmark har råd til både oprustning og værdig tilbagetrækning. Alligevel har regeringen ikke valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

