Næstved Kommune inspirerer til alternative veje til job

Jobcenter Næstved har genoplivet et gammelt initiativ, der har stået stille under COVID-19 pandemien. Siden februar har jobcentret afholdt inspirationscaféer for alle borgere – både de jobsøgende og dem, der allerede er i job og som måske ønsker at gå nye veje med eksempelvis et brancheskift.
Ledigheden er lav, og efterspørgslen på arbejdskraft fra virksomhederne er massiv. Målet er derfor at matche endnu flere borgere med de behov, der eksisterer lige nu.
- Vi vil gerne give borgerne nye perspektiver og opdateret viden om jobsøgning. Det kan være frustrerende at få at vide, at der er mangel på arbejdskraft, når man som jobsøgende har svært ved at finde et arbejde. Derfor vil vi gerne give værktøjer og inspirere til at se jobsøgning på en ny måde, fortæller Mette Belinda Sørensen, som sidder i arbejdsgruppen for inspirationscaféerne.
Virksomheder og rekrutteringsbureauer til stede
Til inspirationscaféerne er der forskellige oplægsholdere fra både Jobcenter Næstved og eksterne aktører som virksomheder, rekrutterings- og vikarbureauer. Der er derfor altid mulighed for at blive inspireret til konkrete jobs, man kan søge med det samme.
- Der skal ikke være nogen, der går hjem med spørgsmål. Vi har repræsentanter fra kommunens tilbud til stede fra eksempelvis virksomhedsservice, voksenlærlingeordningen og Forberedende Voksenundervisning (FVU), hvis man som borger er interesseret i at vide mere om at blive opkvalificeret, fortæller Mette Belinda Sørensen.
Oplægsholderne har også en stand til inspirationscaféen, så der er rig mulighed for at stille sine spørgsmål i pausen, hvor der vil være kaffe og kage til rådighed.
Vil gerne inspirere andre jobcentre
Hver måned har inspirationscaféerne et nyt tema, der er tilpasset det, som efterspørges på arbejdsmarkedet og af virksomhederne. Tidligere har der blandt andet været fokus på de brancher, der skriger på arbejdskraft, på karriereskift og på et arbejdsmarked, der har behov for alle uanset alder, køn, etnicitet, handicap med videre.
- Vi skal i jobcentrene altid have fokus på at klæde vores ledige på til den tid, vi befinder os i. Vi bliver inspireret af andre jobcentres kreative indsatser, og vi håber også, at vores caféer kan medvirke til at skabe nye idéer i andre kommuner, forklarer virksomhedsleder i Center for Arbejdsmarked, Brith Purup.
Alternative veje til job
Næste inspirationscafé afholdes torsdag den 16. juni med temaet ”Alternative veje til job”. Fokus her bliver at få de deltagende til tænke væk fra den traditionelle ansøgning og i stedet tænke jobsøgningen på en lidt mere utraditionel måde.
Der vil være oplæg om jobsøgningsstrategi, sociale medier, brugen af video, uopfordret ansøgning og tendenser på arbejdsmarkedet. Derudover kan man høre om mulighederne ved vikarstillinger og jobrotation.
Inspirationscaféen foregår torsdag den 16. juni klokken 12.45 på Otterupvej 2, 4700 Næstved. Alle er velkomne, og man behøver ikke at bo i Næstved Kommune for at deltage. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Nøgleord
Kontakter
Mia Than WestUdviklings- og kommunikationskonsulentCenter for Arbejdsmarked, Næstved Kommune
Tlf:55 88 66 18Tlf:27 36 25 37mthwes@naestved.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune runder 85.000 indbyggere3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste fem år er indbyggertallet steget med 2.000 borgere, så der nu bor 85.007 indbyggere i Næstved Kommune. Det er Lille Næstved (Næstved by), Næstved Nord (Næstved by) og Glumsø, der procentvis har haft den største stigning i antallet af beboere de seneste fem år.
Næstved i top 5 på liste med mest solgt erhvervsjord2.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i top 5 på listen over kommuner i landet, hvor der er solgt flest kvadratmeter jord til erhverv i 2024. Blandt kommunerne øst for Storebælt placerer Næstved sig som nummer 2 med 115.013 solgte kvadratmeter. Det viser Estate Medias årlige undersøgelse af jordsalg i Danmarks kommuner.
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum