Unge danskere køber flere falske produkter og fortsætter med at tilgå piratkopieret indhold

• Mere end halvdelen (52 %) af de adspurgte europæere mellem 15 og 24 år tilkendegav, at de havde købt mindst ét falsk produkt online i løbet af det seneste år – enten bevidst eller ubevidst – og en tredjedel (33 %) tilkendegav, at de havde tilgået digitalt indhold fra ulovlige hjemmesider.
  
  
• Ser man på dem, der gjorde det bevidst, købte 37 % et falsk produkt, og 21 % brugte, spillede, downloadede eller streamede indhold fra ulovlige kilder.
  
  
• I Danmark købte 39 % af de unge bevidst en forfalskning, og 21 % tilgik bevidst piratkopieret indhold.
  
  
• På den anden side sagde 60 % af de unge europæere, at de foretrak at tilgå digitalt indhold fra lovlige kilder, mod 50 % i 2019. I Danmark udgør denne andel også 60 % af de unge.
  
  
• Pris og tilgængelighed er fortsat de vigtigste faktorer bag køb af varemærkeforfalskede produkter og digital piratkopiering, men indflydelse fra jævnaldrende og fra sociale medier bliver også stadigt vigtigere.
  
  
• Cybertrusler, cybersvindel og miljøpåvirkning er det, der afskrækker mest.

IP- og ungdomsresultattavlen for 2022, som Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i dag har offentliggjort, er en statusmelding vedrørende unge menneskers adfærd med hensyn til krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i en postpandemisk sammenhæng.

Undersøgelsen tilgår spørgsmålet om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder fra to sider: Tendensen blandt unge i forhold til at købe forfalskede varer og tilgå piratkopieret indhold set i forhold til tendensen siden 2016.

Over halvdelen (52 %) af de adspurgte unge havde købt mindst ét forfalsket produkt online i løbet af det seneste år – bevidst eller ubevidst – og en tredjedel (33 %) havde tilgået ulovligt indhold online.

Køb af forfalskninger

Som en afspejling af den postpandemiske situation bekræftede den nye undersøgelse, at 37 % af de unge købte et eller flere forfalskede produkter bevidst, hvilket er en betydelig stigning i forhold til de tidligere resultater (14 % i 2019). Der er betydelige forskelle landene imellem, idet den højeste procentdel er i Grækenland (62 %) og den laveste i Tjekkiet (24 %).

Det er ofte falske produkter som tøj og accessories (17 %), efterfulgt af fodtøj (14 %), elektronisk udstyr (13 %) og hygiejne-, kosmetik-, pleje- og parfumeprodukter (12 %), som unge køber.

Men de unge bliver også vildledt til at købe forfalskninger: Ubevidst køb af falske produkter ligger også på 37 % (^[1]), og de unge erkendte, at de havde problemer med at skelne ægte varer fra forfalskninger. 48 % havde ikke købt falske produkter eller var usikre på, om de havde.

Online piratkopiering

Med hensyn til digitalt indhold vinder lovlige kilder frem blandt de yngre generationer. 60 % sagde, at de ikke havde brugt, afspillet, downloadet eller streamet indhold fra ulovlige kilder i løbet af det seneste år, mod 51 % i 2019 og 40 % i 2016, hvilket bekræfter tendensen.

Bevidst piratkopiering forbliver dog stabilt, idet 21 % af de unge forbrugere (hver femte) erkender, at de bevidst har tilgået piratkopieret indhold inden for de seneste 12 måneder. En betydelig andel af unge blev vildledt til at tilgå piratkopieret indhold. 12 % tilgik piratkopieret indhold uforvarende, og 7 % ved ikke, om de har tilgået piratkopieret indhold. Det piratkopierede indhold var hovedsageligt film (61 %) og tv-serier (52 %), efterfulgt af musik (36 %), primært via dedikerede websteder, apps og sociale mediekanaler.

Til de nye resultater udtaler den administrerende direktør for EUIPO, Christian Archambeau:

Denne tredje udgave af IP- og ungdomsresultattavlen – udgivet i Det Europæiske Ungdomsår – bekræfter de tendenser, vi har set i tidligere udgaver, og giver større indsigt i unges opfattelser og holdninger. I en tid, hvor e-handel og digitalt forbrug har været i markant vækst, er stigningen i bevidste og ubevidste køb af forfalskede varer en bekymrende tendens. Piratkopiering er ikke nedadgående, selvom unge forbrugere i stigende grad foretrækker indhold fra lovlige kilder. Denne nye analyse er et værdifuldt værktøj, som vil hjælpe interessenter og beslutningstagere såvel som undervisere og civilsamfundsorganisationer med at iværksætte bevidstgørelsestiltag til at støtte unge borgere og forbrugere i at træffe informerede valg.

De vigtigste årsager til at købe forfalskninger og tilgå piratkopieret indhold

Selvom pris og tilgængelighed fortsat er den væsentligste bevæggrund til bevidst at købe falske produkter og tilgå piratkopieret indhold, vinder sociale påvirkninger, såsom adfærd hos familie, venner eller bekendte, betydeligt frem.

Andre faktorer omfatter ligegyldighed over for, om produktet var en forfalskning (eller om kilden til indholdet var ulovlig), manglende skelnen mellem originale og forfalskede produkter, og lethed ved at finde eller bestille forfalskede produkter online. En ud af 10 svarpersoner nævner anbefalinger fra influencere eller kendte personer.

Hvad får de unge til at tænke sig om?

For både produkter og digitalt indhold nævnte de unge personlige risici for cybersvindel og cybertrusler som vigtige faktorer, der ville bremse deres adfærd. Ligeledes nævner de unge adspurgte en bedre forståelse af den negative indvirkning på miljøet eller på fællesskabet.

NOTER TIL REDAKTØRER

Dette studie fra 2022 følger op på den første og anden udgave af IP- og ungdomsresultattavlen, der blev udgivet i 2016 og 2019. Hensigten med denne undersøgelse er at forstå unge menneskers opfattelser og adfærd i forhold til intellektuel ejendom, når de tilgår digitalt indhold eller køber fysiske varer. Den kvantitative analyse for 2022 blev udført blandt i alt 22.021 unge i alderen 15-24 i de 27 EU-medlemsstater mellem den 7. og 28. februar 2022. IP- og ungdomsresultattavlen for 2022 omfatter kvantitativ og kvalitativ viden vedrørende unge forbrugeres holdninger og adfærd og vurderer tendenser siden det foregående studie i 2019. Den ser også på nye områder og hjælper dermed interessenter og beslutningstagere med at skræddersy politiktiltag og iværksætte relevante bevidstgørelsesinitiativer.

(^[1]) Sammenlagt udgør tallene for 2022 ikke 100 %, da svarpersonerne for en given produktkategori både bevidst og uforvarende kan have købt en varemærkeforfalsket vare i løbet af de seneste 12 måneder.