20 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv
Synshandicappedes Motionsfond fylder 10 år, og i år er der ekstra mange penge til uddeling. Vi kan derfor glæde ikke færre end 20 synshandicappede, som fremover lettere kan dyrke lige den type motion, de brænder for. Alle mennesker bør have mulighed for et fysisk aktivt liv. Det gælder også synshandicappede, og Motionsfonden har med sine legater været med til at synliggøre, at blinde og svagsynede kan langt mere, end mange forestiller sig. Fonden har således gået forrest og vist vejen og har gennem et helt årti givet 144 mennesker den lille håndsrækning, der skal til, for at de kan leve et aktivt liv, få pulsen op og skabe relationer og netværk med både andre synshandicappede og seende.
I 2022 uddeles legater for 150.000 kr. Legaterne skal bruges til træningsudstyr, personlige trænere, tandem- og sofacykler og holdprojekter for synshandicappede og meget, meget mere. Midlerne uddeles til synshandicappede i alle aldre og skaber både et mere aktivt liv for den enkelte og dermed også grobund for socialt samvær f.eks. gennem havkajakture og et rekrutteringsprojekt i goalball for børn og unge.
Fondens stifter har overskud til at dele - og overskud til at dele ud!
Sven Mogensen, der selv blev blind som ung, stiftede for ti år siden Synshandicappedes Motionsfond for egne midler. Sven har gennem årene været en stor inspiration for mange, fordi han gennem sit liv har vist, at meget kan lade sig gøre med et synshandicap. Han har f.eks. besteget Kilimanjaro, stået på ski, løbet og roet havkajak i den lokale klub. Desuden har Sven haft fuldtidsarbejde gennem hele livet rejst verden rundt i forbindelse med sit arbejde. “- Jeg viser bare, at det kan lade sig gøre. Hvis bare jeg kan få én synshandicappet til at dyrke motion, få et aktivt liv og mærke successen ved at klare noget, der måske virker umuligt, så er jeg glad. Mange synshandicappede kan få en god historie at fortælle, og hvem ved, hvor det så kan ende?”, siger Sven Mogensen.
Dansk Blindesamfund støtter Synshandicappedes Motionsfond. Flere undersøgelser peger desværre på, at blinde og svagsynede har livsstilsudfordringer og halter bagefter på såvel sundhed som fysisk aktivitet. I mange tilfælde skyldes det manglende tilgængelighed, og derfor havner legaterne fra Synshandicappedes Motionsfond som en appelsin i turbanen hos legatmodtagerne.
Legatuddelingerne finder sted den 10. juni 2022 kl. 12 på Fuglsangcentret i Fredericia i samarbejde med Dansk Blindesamfund.
Nøgleord
Kontakter
Jesper HoltenMedlem af forretningsudvalgetDansk Blindesamfund
Tlf:2340 9229jho@blind.dkSven MogensenStifter Synshandicappedes Motionsfond
Tlf:22 52 82 02Information om Dansk Blindesamfund
Information
Synshandicappedes Motionsfonds formål er at fremme motion og idræt for at gøre det muligt for personer med et synshandicap at få pulsen op – være aktive i inspirerende fællesskaber med andre. Personer med synshandicap får muligheden for at udfolde sig med samme personlige frihed og samme selvværd som alle andre. Tilbuddet er for alle, men ikke mindst til børn og unge.
Blindmotion er støtteforening til Synshandicappedes Motionsfond. Det er foreningen, der skaffer pengene til fondens legater, og foreningen er medarrangør af events.
DBS Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Hver dag kæmper vi for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre: At flere får en uddannelse. At flere kommer i beskæftigelse. At færre er ensomme. At flere lever et aktivt og selvstændigt liv. Og at flere er sunde og dyrker motion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund
Hold ledelinjen fri10.10.2024 13:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Cykler, skilte, tøjstativer og udemøbler placeret hen over ledelinjer gør færdslen for mennesker med synshandicap både udfordrende og farlig. På den internationale mærkedag – Den hvide stoks dag, tirsdag den 15. oktober, søsætter Dansk Blindesamfund en oplysningskampagne, så flere forstår ledelinjernes vigtige funktion og behovet for at holde dem fri
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv15.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Synshandicappedes Motionsfond uddeler i år 123.000 kroner fordelt på 15 legater, der blandt andet går til tandemcykler, romaskine, træningsudstyr og vandretur
Vanvittig tur i systemlabyrinten blev hædret ved Prix Audio30.10.2023 08:21:43 CET | Pressemeddelelse
Dansk Blindesamfunds podcast Alt det som ingen ser – Stokkeeksperimentet blev fredag aften kåret som årets nicheprogram ved Prix Audio.
Overset skriftsprog bliver vigtigt punkt på Kulturmødet22.8.2023 12:34:19 CEST | Pressemeddelelse
På Kulturmødet på Mors sætter Dansk Blindesamfund fokus på punktskrift, der er synshandicappedes skriftsprog.
Børn med synsnedsættelse bryder grænser på Sommerskole22.6.2023 12:26:25 CEST | Pressemeddelelse
”Krop og bevægelse” er årets tema, og der er stor tilslutning til årets Sommerskole på Synscenter Refsnæs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum