Har du husket det hele?

Måske har dit pas ligget gemt og glemt i en skuffe siden 2019. Hvis det er længe siden, du sidst har haft det fremme, er det en god ide at tjekke, om det er udløbet.
Mens du er i gang, kan du også passende finde det blå EU-sygesikringskort frem og undersøge, om det stadig er gyldigt. Det blå kort giver adgang til behandling på lige fod med borgerne i det pågældende land – men dækker ikke en eventuel hjemrejse. Så forsikringen skal også have et tjek, inden I kan tage på ferie.
Tjek, hvordan du er forsikret
- Når man planlægger ferien, tænker man måske ikke over, at man kan blive syg eller komme til skade. Men det er en rigtig god ide at sætte sig ind i, hvordan forsikringen dækker, for når skaden er sket, kan det blive dyrt ikke at være forsikret, siger Karin Tranberg, der er divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
Er uheldet ude på sommerferien og får man behov for behandling, er det vigtigt, at man ved, hvem man skal kontakte for at få hjælp:
- Det er vigtigt at ringe til alarmcentralen som det første. Vi kan henvise til det bedst egnede behandlingssted, og vores læger sikrer en vurdering af om den behandling, der anbefales på stedet, er korrekt, siger Karin Tranberg og gør opmærksom på, at efter en længere periode uden turister er der øget risiko for overfakturering og overbehandling.
Huskelisten, der kan gøre en forskel:
- Pas – er det gyldigt?
- Blå EU-sygesikringskort: husk at medbringe det – og tjek gyldigheden
- Rejseforsikring – har du en forsikring, der dækker rejser?
Undersøg gerne om hjemtransport er dækket - Undersøg ventetider i lufthavnen – forsikringen dækker typisk ikke, hvis du på grund af lang ventetid i sikkerhedskontrollen ikke når din afgang
- Telefonnummer til alarmcentralen
- Undersøg, om der er COVID-restriktioner og krav til test på destinationen
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 13 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum