Information strammer kernefortællingen og brandet op - sammen med Medina

Siden 1943 har Dagbladet Information kæmpet for et frit og bedre samfund. Vi er Danmarks modstandsavis, men selvom kampen har ændret sig gennem tiden, er den lige så vigtig i dag og udgangspunktet er stadig det samme: At forstå verden og afsløre de steder, hvor modstanden skal sættes ind.
Den historie genfortæller Information med et nyt pay off og en kampagne: MODSTAND SIDEN 1943.
Kampagnen er produceret af produktionsselskabet New-land og speaket af Medina, men er ellers lavet af huset selv i samarbejde med filminstruktør Nadia Marquard Otzen, Staalbysolo og grafiker Tobias Røder.
Information er grundlagt af modstandsbevægelsen i 1943 og var under krigen et illegalt nyhedsbureau, der udsendte dagligt nyheder om, hvad der virkeligt skete i Danmark. Lige siden har avisen været i kritisk samtale med og mod tidsånden. Avisen var den første landsdækkende avis, der ikke var en del af partipressen, og den første avis, som åbnede spalterne for læserbreve, der kritiserede os selv. Vi har både været stedet for den konservative kulturkritik og den venstreorienterede frigørelsesbevægelse.
Vi var stærke fortalere for den borgerlige økonomi, kongehuset og NATO i 1950’erne. Vi blev i 1968 organ for ungdomsoprøret og var i 1970’erne frigørelsesbevægelsernes avis. Vi har været med til at bære nybruddene frem, og vi har gået forrest i kritikken af dem bagefter.
Information var den første danske avis, som tog klimatruslen alvorligt. Og vi er i dag Danmarks klimaavis.
Information er grundlagt på kampen for og troen på, at det frie ord, oplysning og den offentlige samtale er betingelser for et frit og retfærdigt samfund, så alt, hvad vi laver, bygger på den antagelse, at afsløringer, nye idéer, dannelsesaktivisme, kulturkritik og maksimale satsninger er med til at skabe en bedre verden. Det er sådan modstandskampen ser ud i dag.
Chefredaktør på Information Rune Lykkeberg:
»Vi er overbeviste om, at der er en forbindelse mellem det, der styrer vores verden, og så de ideer, den kritik og de afsløringer, vi lægger frem. Der er en forbindelse mellem magten og samtalen. Det tror vi stadig på, og derfor har vi ikke misset en udgivelsesdag siden 1943.«
»Det er kernen af vores selvforståelse, og det er kernen i vores nye kampagne. Sloganet fortæller med få ord, hvad vi står på skuldrene af og tror på, og filmen med den opfølgende kampagne viser, hvordan modstandskampen ser ud i dag.«
»Vi bad Medina hjælpe os og speake, fordi hun synger fra udsatheden og slår igen derfra. Der er en helt særlige vilje i hendes sange til at gå derind, hvor det gør mest ondt og er mest ensomt og skabe styrke og vilje til modstand. Vi synes, det passer perfekt med det budskab Information forsøger at ramme hver eneste dag.«
Første del af Informations nye brandkampagne kommer til at køre frem til sommerferien og den nye kernefortælling vil kunne fornemmes i både form og indhold i det, der i dag er Information.
Filmen kan ses her: information.dk/modstand
Kontakt:
Chefredaktør
Rune Lykkeberg
rune@information.dk
To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.
Nøgleord
Kontakter
Chefredaktør på Information
Rune Lykkeberg
rune@information.dk
Billeder
Links
Information om Information
Følg pressemeddelelser fra Information
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Information
Tre års forskning om bedøvelse kogt ned til tre minutter: Rune sejrede i Ph.d. Cup 202328.4.2023 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blev ph.d. Rune Petring Hasselager fra Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der trak sig sejrrigt ud af årets Ph.d. Cup i DR Koncerthuset. Han har fundet af, at det ikke er ligegyldigt, om man bliver bedøvet i en blodåre eller med gas.
En aften i Svendborg med det bedste fra Dagbladet Information19.4.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Avisens klareste hjerner vil præsentere, analysere og debattere den brogede verden, som den tager sig ud i 2023.
Indvielse af Børge Outzes Plads10.9.2021 10:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Dagbladet Information og Frederiksberg Kommune inviterer til indvielse af Børge Outzes Plads. Onsdag den 15. september kl. 14:30-15:3
Sejr til forsker i nedbrydeligt plastik ved Ph.d. Cup 202130.4.2021 22:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andreas Sommerfeldt fra Aarhus Universitet har opfundet en plastik, som nedbrydes, når han siger, den skal. Fredag aften formidlede han tre års forskning så godt på tre minutter på DR2, at han blev årets vinder af formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup.
Sejr til forsker i børns regnemetoder ved Ph.d. Cup 202019.6.2020 22:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Bødtker Sunde fra VIA University College var bedst til at formidle sin forskning ved årets Ph.d. Cup, hvor finalen fredag aften kunne ses på DR2
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum