Information strammer kernefortællingen og brandet op - sammen med Medina
3.6.2022 15:05:06 CEST | Information | Pressemeddelelse

Siden 1943 har Dagbladet Information kæmpet for et frit og bedre samfund. Vi er Danmarks modstandsavis, men selvom kampen har ændret sig gennem tiden, er den lige så vigtig i dag og udgangspunktet er stadig det samme: At forstå verden og afsløre de steder, hvor modstanden skal sættes ind.
Den historie genfortæller Information med et nyt pay off og en kampagne: MODSTAND SIDEN 1943.
Kampagnen er produceret af produktionsselskabet New-land og speaket af Medina, men er ellers lavet af huset selv i samarbejde med filminstruktør Nadia Marquard Otzen, Staalbysolo og grafiker Tobias Røder.
Information er grundlagt af modstandsbevægelsen i 1943 og var under krigen et illegalt nyhedsbureau, der udsendte dagligt nyheder om, hvad der virkeligt skete i Danmark. Lige siden har avisen været i kritisk samtale med og mod tidsånden. Avisen var den første landsdækkende avis, der ikke var en del af partipressen, og den første avis, som åbnede spalterne for læserbreve, der kritiserede os selv. Vi har både været stedet for den konservative kulturkritik og den venstreorienterede frigørelsesbevægelse.
Vi var stærke fortalere for den borgerlige økonomi, kongehuset og NATO i 1950’erne. Vi blev i 1968 organ for ungdomsoprøret og var i 1970’erne frigørelsesbevægelsernes avis. Vi har været med til at bære nybruddene frem, og vi har gået forrest i kritikken af dem bagefter.
Information var den første danske avis, som tog klimatruslen alvorligt. Og vi er i dag Danmarks klimaavis.
Information er grundlagt på kampen for og troen på, at det frie ord, oplysning og den offentlige samtale er betingelser for et frit og retfærdigt samfund, så alt, hvad vi laver, bygger på den antagelse, at afsløringer, nye idéer, dannelsesaktivisme, kulturkritik og maksimale satsninger er med til at skabe en bedre verden. Det er sådan modstandskampen ser ud i dag.
Chefredaktør på Information Rune Lykkeberg:
»Vi er overbeviste om, at der er en forbindelse mellem det, der styrer vores verden, og så de ideer, den kritik og de afsløringer, vi lægger frem. Der er en forbindelse mellem magten og samtalen. Det tror vi stadig på, og derfor har vi ikke misset en udgivelsesdag siden 1943.«
»Det er kernen af vores selvforståelse, og det er kernen i vores nye kampagne. Sloganet fortæller med få ord, hvad vi står på skuldrene af og tror på, og filmen med den opfølgende kampagne viser, hvordan modstandskampen ser ud i dag.«
»Vi bad Medina hjælpe os og speake, fordi hun synger fra udsatheden og slår igen derfra. Der er en helt særlige vilje i hendes sange til at gå derind, hvor det gør mest ondt og er mest ensomt og skabe styrke og vilje til modstand. Vi synes, det passer perfekt med det budskab Information forsøger at ramme hver eneste dag.«
Første del af Informations nye brandkampagne kommer til at køre frem til sommerferien og den nye kernefortælling vil kunne fornemmes i både form og indhold i det, der i dag er Information.
Filmen kan ses her: information.dk/modstand
Kontakt:
Chefredaktør
Rune Lykkeberg
rune@information.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Chefredaktør på Information
Rune Lykkeberg
rune@information.dk
Billeder
Links
Information om Information
Følg pressemeddelelser fra Information
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Information
Information og Tuborgfondet vil have flere unge stemmer i klimadebatten12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mangel på unge stemmer i publicistiske medier, også når det gælder den afgørende debat om klimaet. Det vil Information lave om på med projektet UNGES KLIMADEBAT, som over to år skal bygge bro mellem unge, der er engagerede i debatten om klima, og de redigerede medier. Målet er at vise flere unge, hvordan medieomtale kan føre til indflydelse, samt at bidrage til en mere mangfoldig offentlig debat gennem samarbejde. Tuborgfondet har støttet projektet med 1,5 mio. kr.
Information lancerer progressiv weekendavis2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Informations læsere vil fremover finde en ekstra tyk avis i postkassen hver fredag. Avisen lancerer nu Information Weekend, som samler alle tillæg i det, adm.dir. Stine Carsten Kendal kalder en progressiv weekendavis. Det er en bunden opgave at tilpasse avisen et mediemarked i forandring og samtidig levere et fristed fra skærme og støj, siger hun. Den nye Information Weekend er på gaden første gang fredag den 3. oktober, og der vil samme dag være frieksemplarer på caféer landet over.
Informations Forlag lancerer gratis forskningsbibliotek på lyd25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Informations Forlag stiller fra 25. juni samtlige udgivelser i forskningsbogserien Moderne ideer gratis til rådighed som podcastserie. Et bidrag til udbredelse af verificeret videnskab, lyder det fra vicedirektør og forlagschef Rasmus Øhlenschlæger Madsen, som bl.a. håber, at bogserien vil finde vej til gymnasier og universiteter. Lundbeckfonden har støttet initiativet.
Informations regnskab 20248.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Information fik i 2024 et resultat af primær drift på 1,5 mio. kr. og en omsætning på 115,7 mio. kr., før mediestøtte. Antallet af digitale abonnementer og weekendabonnementer med digital adgang voksede, mens antallet af printabonnementer seks dage om ugen faldt. Alt i alt voksede antallet af abonnenter til 25.750 i gennemsnit på året. Abonnementsomsætningen voksede, og mediestøtten faldt som følge af en ny medieaftale. Årets resultat efter skat blev på 4,6 mio. kr.
Nanna sejrer i ’Forskerfesten 2025’ for sin formidling om Parkinsons sygdom25.4.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blev ph.d. Nanna Møller Jensen fra Sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, som sejrede i ’Forskerfesten 2025’. Her dystede fem forskere om at være bedst til at formidle tre års forskning på tre minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

