Vejen er banet for Københavns nye busterminal
3.6.2022 14:56:58 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Tusindvis af fjernbuspassagerer, som kører til eller fra København, kan nu se frem til at få en helt ny busterminal i sommeren 2023.
Det står klart, efter at Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 2. juni sikrede en ekstrabevilling på i alt 29 millioner kroner til at opføre Busterminal København.
Projektet var i foråret sendt i udbud, hvor de to indkomne tilbud viste sig at være væsentligt højere, end bevillingen lød på.
Projektleder Niels Arend Koefoed, Vejdirektoratet, siger:
”Vi ser rigtig meget frem til, at vi i et fortsat tæt samarbejde med Københavns Kommune kan komme i gang med anlægsprojektet, og sammen forventer vi, at der inden for meget kort tid kan skrives kontrakt med entreprenøren CG Jensen A/S, som har vundet udbuddet. Det bliver godt, at vi nu, hvis alt går planmæssigt, allerede næste år kan se de første langtursbusser køre ind på Busterminal København.”
En stor del af de fjernbusser, der kører til og fra København, læsser i dag passagerer af og på ved DGI Byen på Vesterbro, og det giver stor trængsel og trafikkaos for busser, biler, passagerer og cyklister på Ingerslevsgade.
Med den nye busterminal ved Dybbølsbro kan buspassagererne nu se frem til en nemmere og mere sikker adgang til fjernbusserne, og cyklister vil ikke længere skulle zigzagge for at komme forbi buspassagererne på cykelstien.
Fakta om projektet
Vejdirektoratet anlægger i samarbejde med Københavns Kommune og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en busterminal ved Dybbølsbro i København. Terminalen skal samle de mange fjernbusser, der hver dag kører ind og ud af Danmarks hovedstad og give de cirka 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer en lettere, smartere og mere sikker rejse.
Den nye busterminal skal på et hverdagsdøgn kunne servicere cirka 195 busser og placeres under Dybbølsbro Station mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade langs IKEA’s grund og Cabinn.
Målet med den nye busterminal er at samle fjernbustrafikken ét sted i København tæt på anden kollektiv trafik. På den måde sikres en let og sikker tilgængelighed for de mange fjernbuspassagerer, som rejser ind og ud af København fra hele Danmark.
Projektet er nu budgetteret til at koste 146 millioner kroner, og finansieres med 20 millioner kroner fra staten og 126 millioner kroner fra Københavns Kommune, hvoraf 86 millioner kroner indhentes over 15 år via brugerbetaling fra busoperatørerne.
Nøgleord
Kontakter
Niels Arend KoefoedProjektlederVejdirektoratet
Tlf:22 46 05 83nak@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

