Ny solodanser i Den Kongelige Ballet
4.6.2022 23:39:43 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Der spirede en forventningsfuld summen i salen, da klapsalverne fordampede i teatermørket, og Nikolaj Hübbe trådte ud på scenen efter sæsonens sidste forestilling af Don Quixote.
Smilene i spotlyset voksede, og salen blev næsten så stille, at man kunne høre hjerterne banke. For når balletmesteren træder op på scenen efter en forestilling, er det som regel med nyheden om, at en danser skal forfremmes til solodanser, og denne aften var ingen undtagelse. Ryan Tomash er ny solodanser ved Den Kongelige Ballet.
Nikolaj Hübbe begrunder forfremmelsen af Ryan Tomash med disse ord:
"Hvis jeg var en ung balletelev, og så Ryan Tomash danse, så ville han straks blive mit store stjerneidol. Han blander styrke med en nobel følsomhed, og så er han en meget begavet rollefortolker med en sprudlende energi, og hans dans smitter af på alle, han står på scenen med."
Canadiske Ryan Tomash har gjort kometkarriere, siden han blev ansat i Den Kongelige Ballet tilbage i 2017. På trods af, at han begyndte i kompagniet som korpsdanser, har den 22-årige danser båret solistrollerne helt fra begyndelsen. Han blev udnævnt solist i 2021 og har trods sin unge alder allerede udmærket sig ved at danse flere af de berømte hovedroller i ballettens repertoire.
Titlen som solodanser er den fineste, man kan pryde sin balletkarriere med, og den er kun meget få dansere forundt.
Ryan Tomash (f: 1999) er uddannet fra Canada’s National Ballet School. Han blev ansat ved Den Kongelige Ballet som korpsdanser i 2017 og udnævnt til solist i 2021.
Udvalgte hovedroller
Romeo i Romeo og Julie, Basil i Don Quixote, Junker Ove i Et Folkesagn, havguden Golfo i Napoli, Armand Duval i Kameliadamen, kavaleren i Balanchines Nøddeknækkeren samt solopartier i Juveler, Persistent Persuasion og Mahlers 3. symfoni.
Nøgleord
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar)
Tlf:25517924nala@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




