Ikonisk bøgetræ i Gladsaxe skal bidrage til biodiversiteten

Det er nok de færreste, der går forbi Den flerstammede bøg i Aldershvile Slotspark uden at kigge fascineret op på træets mange stammer. Derfor er det ikoniske træ på mere end 150 år også kendt og elsket af mange borgere.
I 2021 blev svampen Stor kulsvamp opdaget på træet. Denne svamp er en af de arter, der udløser, at et træ opfattes som et risikotræ. Det vil sige et træ, hvor der er fare for forbipasserende, hvis træet vælter eller større grene knækker af. I Gladsaxe – ligesom i resten af landet – er det normal praksis at fælde risikotræer eller skære trækronen af. I dette tilfælde har Gladsaxe dog valgt at gå en anden vej.
- Vi har alt for få gamle træer i Danmark, og det er et stort problem for biodiversiteten, da veterantræer er levested for op imod en tredjedel af skovens arter. Derfor er det ret enestående, at vi i Gladsaxe bevarer dette fantastiske træ. Selvom træet nu er i forfald, kan det potentielt danne levested for mange arter i årtier, fortæller Anders Adams, der er naturmedarbejder i Gladsaxe Kommune.
Bøgetræer er samtidig en af de træarter, der sammen med pil, birk og eg, er levested for allerflest arter.
Gladsaxe Kommune har hegnet træet ind for at sikre parkens gæster mod nedfaldne grene og for at vise, at træet skal nydes, men at området omkring træet også skal respekteres for egen sikkerheds skyld.
Gladsaxes bud på et vinderprojekt
Bevarelsen af Den flerstammede bøg er også Gladsaxes bud på et vinderprojekt i konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune.
- Når bevarelsen af Den flerstammede bøg er valgt som Gladsaxes bud på et vinderprojekt, skyldes det, at det i Danmark er unikt at spærre et område af for at bevare et risikotræ. Med projektet bevarer vi vigtige levesteder for en række arter, og samtidig får parkens mange besøgende mulighed for at følge træets alderdom på tæt hold, forklarer Anders Adams.
Gladsaxe Kommunes borgmester, Trine Græse, glæder sig også over bevarelsen af Den flerstammede bøg:
- I en bykommune som Gladsaxe tæller hvert eneste træ. Så selvom det er et mindre projekt, er det vigtigt for biodiversiteten. Vi håber også, at det kan inspirere borgerne til at bevare gamle træer i egne haver. Forhåbentlig kan projektet på den måde være med til at ændre vores natursyn, så vi bliver bedre til at bevare noget mere af den gamle natur til gavn for biodiversiteten.
Alle landets 98 kommuner dyster om at blive Danmarks VILDESTE kommune.
Læs mere om konkurrencen og projektet på www.gladsaxe.dk/vild
Læs mere om konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune på www.dkvild.dk
Fakta:
Hvad er et veterantræ?
Veterantræer er gamle træer med blandt andet sår, hulheder, døde grene og vandfyldte huller.
Det skaber stor variation for de arter, der lever i og på træet. Saft, der strømmer ud af sår på levende træer, er fx en vigtig kilde til energi for mange insekter herunder store sommerfugle. Når barken bliver tilpas gammel, kan der flytte sjældne mosser og laver ind.
Derfor er veterantræer en meget vigtig og sjælden biodiversitetsressource.
Kontakter
Yderligere information:
Borgmester Trine Græse Gladsaxe Kommune via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Kommunikationskonsulent Klaus Herner Kristiansen, Miljøafdelingen, Mobil: 20 18 64 96
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum