Niras A/S

NIRAS opkøber den irske rådgivervirksomhed Dolmen Engineering

Del
NIRAS har opkøbt den irske rådgivervirksomhed Dolmen Engineering, der har speciale inden for Pharma og Life Science sektoren. Med integrationen af det irske selskab i NIRAS vil begge virksomheder styrke deres positioner inden for Life Science- og fødevaresektorerne i Europa.
Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS (tv) Niall Corrigan, CEO i Dolmen Engineering (th).
Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS (tv) Niall Corrigan, CEO i Dolmen Engineering (th).

Det irske rådgiverfirma Dolmen Engineering bliver en del af NIRAS med øjeblikkelig virkning. Dolmen Engineering leverer rådgivningsydelser til en række af verdens største pharma- og life science-selskaber.

”Vi mener, at Dolmen Engineering og NIRAS udgør et perfekt match af ekspertise og faglige kapaciteter, og NIRAS får samtidig en helt ny markedsadgang. De to firmaer komplementerer hinanden virkelig godt, og fremfor alt så vil vores fælles styrker kunne komme vores kunder til gode,” siger Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS.

Integreringen af Dolmen Engineering i NIRAS medfører også, at en række kompetencer vil blive tilført den danske rådgivervirksomhed især inden for projektering , commissioning, kvalificering og validering inden for API produktion, fermentering, biopharmaceuticals, gen- og celleterapi.

”Købet af Dolmen Engineering er et godt eksempel på, hvordan NIRAS forsøger at konsolidere sin position blandt de uafhængige rådgivere til Life Science-industrien. NIRAS oplever en stærk vækst inden for Life Science sektoren og ved at tilføje Dolmen Engineerings ekspertise inden for projektering af procesanlæg kan vi styrke vores ydelser yderligere. Vores store danske kunder vil få fordel af, at vi markant øger vores kapacitet med tilgangen af Dolmen Engineering,” siger Thomas B. Olsen.

Styrkelse af NIRAS’ og Dolmen Engineering markedspositioner

Dolmen Engineering har besluttet at blive integreret med NIRAS for at kunne øge virksomhedens tilstedeværelse og vækst på de europæiske markeder.

”Dolmen Engineering er yderst tilfreds med at forene vores kræfter med NIRAS. Begge selskaber deler den samme passion for at levere gode projekter og ydelser til vores kunder, og NIRAS har stærke kompetencer inden for bæredygtighed og energioptimering inden for Life Science_industrien. Det betyder, at vi kan trække på en helt nye former for ekspertise fra NIRAS i Danmark, Holland og Storbritannien. Vi vil få mulighed for at accelerere vores vækstplaner i Europa og samtidigt styrke vores tilbud til kunder i Irland. Det er en meget spændende tid for Dolmen Engineering og hele vores team, der har hjulpet virksomheden med at vokse til det nuværende niveau,” siger Niall Corrigan, CEO i Dolmen Engineering.

Ved at kombinere de to komplementære virksomheder har NIRAS og Dolmen Engineering også forbedret deres fælles styrker og deres markedspositioner inden for den irske fødevaresektor.

NIRAS forbedrer sine ydelser i Irland, Storbritannien og Europa

For NIRAS betyder tilgangen af Dolmen Engineering, at rådgivervirksomheden kan sprede sig over flere områder og forbedre sine ydelser til den irske og europæiske Life Science industri. Desuden vil man støtte industrien i den grønne omstilling, hvilket står højt på dagsordenen i Life Science sektoren.

”I NIRAS har vi gennem mange år haft fokus på bæredygtighed, og vi har en førerposition på dette område. Vi har et stærkt fokus på grøn energi omstilling og på energieffektivitet. Dolmen Engineering og deres kunder vil kunne få glæde af vores stærke kompetencer på dette område,” siger Thomas B. Olsen.

Fakta om Dolmen Engineering

Dolmen Engineering er en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i at udføre projekter for Pharma og Life Science industrien.

Selskabet blev grundlagt i 2014 og har udvidet sin ekspertise til at omfatte alle aspekter inden for integreret procesdesign. Dolmen Engineering udbyder komplette ydelser til førende internationale virksomheder inden for Life Science sektoren - lige fra feasibility studier, konceptuel design, over detailed design til projekteksekvering, commissioning, kvalificering og validering. Dolmen har særligt fokus på API produktion, fermentering, biopharmaceuticals, gen- og celleterapi.

Uanset om en kunde skal udvikle nye produktionsfaciliteter eller optimere eksisterende processer, så har Dolmen Engineering den fornødne ekspertise og fleksibilitet for at kunne tilpasse sig kundens behov og udvikle effektive løsninger, forbedre produktivitet og optimere udbytte af investeringer.

Fakta om NIRAS

NIRAS blev grundlagt i Danmark i 1956, og har aktuelt 2400 ansatte, 54 kontorer i 31 lande og projekter i 108 lande. NIRAS er en af Danmarks førende rådgivere inden for Pharma- og Life Science-industrien, men arbejder dertil med projekter inden for procesindustri over hele verden, lige fra Sydkoreas største mejerifabrik til Canadas største fjerkræslagteri til bryggerier i Europa, Asien, Afrika og Latinamerika.

NIRAS har et stærkt fokus på bæredygtighed og vandt for nyligt den prestigefyldte Global Water Awards sammen med Carlsberg for verdens mest vandeffektive bryggeri i Fredericia. NIRAS’ nøglekunder omfatter nogle af de førende danske selskaber inden for pharma- og fødevareindustrierne.

 

Kontakter

Billeder

Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS (tv) Niall Corrigan, CEO i Dolmen Engineering (th).
Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS (tv) Niall Corrigan, CEO i Dolmen Engineering (th).
Download
NIRAS' hovedkontor i Allerød.
NIRAS' hovedkontor i Allerød.
Download
Ledelsesgruppen i irske Dolmen Engineering.
Ledelsesgruppen i irske Dolmen Engineering.
Download
Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS.
Thomas B. Olsen, Senior Vice President i NIRAS.
Download

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

Ansvarlig vandforvaltning er nøglen til industriens samfundsansvar og langsigtede drift10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny rapport peger på, at fødevare- og life science-producenter i Danmark i stigende grad bør tage ansvar for deres vandforbrug og spildevandshåndtering – ikke kun for at sikre stabil drift, men også for at mindske deres påvirkning på biodiversitet og lokale vandmiljøer. Øget vandindvinding og udledning fra industrien stiller nye krav til, hvordan virksomheder balancerer produktion med miljøhensyn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye