Regioner: Der skal flere penge til enorm PFAS-opgave
31.5.2022 06:00:00 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
De seneste år er opmærksomheden omkring PFAS-stofferne, de såkaldte fluorforbindelser, steget markant, efter at de har vist sig at være langt mere forurenende, end man tidligere har antaget.
Regionerne har haft til opgave at lokalisere steder, hvor stoffet kan have været anvendt, og en ny opgørelse viser nu, at der i alt er 14.607 lokaliteter i regionernes databaser, som har haft en aktivitet, der kan have medført forurening med PFAS – og som tilmed ligger i et område, hvor det kan påvirke boliger eller vigtigt grundvand. Lokaliteterne omfatter brandøvelsespladser og brancher som træ- og møbelindustri, lossepladser og jern- og metalvareindustri.
”Vi er overraskede over det store antal grunde, som kan være forurenet med PFAS. Stofferne har været brugt mange steder i årenes løb, og for første gang har vi nu en samlet vurdering af den enorme opgave, vi står over for,” siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.
Hun peger på, at den store opgave kun kan løses, hvis der kommer flere penge til området. Derfor går Danske Regioner efter 100 mio. kr. mere årligt til at undersøge og rense op efter PFAS-forureninger ved de igangværende økonomiforhandlinger.
For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
TAGER ÅRTIER AT KOMME I MÅL
Opgørelsen fra Danske Regioner viser nemlig også, at kun cirka otte procent af de knap 15.000 lokaliteter allerede er systematisk undersøgt for PFAS. Af disse er cirka 900 grunde påvist forurenede med det giftige stof.
Omkring 30 pct. af lokaliteterne er ikke tidligere undersøgt, mens over 60 pct. tidligere er undersøgt for andre forurenende stoffer, men ikke for PFAS, da man ikke havde nok kendskab til problematikken på undersøgelsestidspunktet. Derfor skal de formentlig undersøges igen. Det er en opgave, som samlet set vurderes at koste over 4 mia. kr.
”Det vil tage mange år at komme i mål, og det er vigtigt, at vi kommer i gang nu, inden det går ud over menneskers sundhed og miljøet. Derfor er det bydende nødvendigt, at der i år afsættes flere penge til formålet,” fastslår Stephanie Lose.
Med 100 mio. kr. i årets økonomiaftale kan regionerne tage hul på opgaven og undersøge ca. 1.000 grunde mere om året. Herved kan de frasortere ejendomme, hvor der ikke findes en risiko, samt rense op på de lokaliteter, hvor det er helt nødvendigt.
Regionerne kan ikke hente pengene ud af de nuværende budgetter, uden at det vil gå ud andre opgaver så som håndtering af pesticidforureninger og driften af de afværgeanlæg, som hver dag beskytter drikkevandet for ca. 1 mio. borgere.
Nøgleord
Kontakter
Marie HaubergPresserådgiver
Tlf:2365 2977mau@regioner.dkStephanie Lose1. Næstformand
Tlf:25 33 09 82slo@rsyd.dkBente VillumsenChefrådgiverRegionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Tlf:2399 2372bvi@regioner.dkInformation om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Svend Særkjær bliver ny administrerende direktør for Danske Regioner20.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tiltræder sin nye stilling 1. maj 2026.
Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen18.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Over 10.000 svar i en ny stor Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, viser, at tre ud af fire er tilfredse.
Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres hospitalsophold18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det store flertal af patienterne er ”i høj eller meget høj grad tilfredse” med deres hospitalsophold. Det viser en ny store Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP Somatik.
Flere unge søger stx i år frem for hhx17.3.2026 08:56:07 CET | Pressemeddelelse
Årets søgetal til gymnasierne viser, at søgningen til stx er steget en smule over næsten hele landet, mens den tilsvarende er faldet for hhx
Stort gennembrud i rensning af PFAS-forurenet jord16.3.2026 14:50:36 CET | Pressemeddelelse
To projekter, der har testet, hvordan man rense jord for PFAS ved at varme den op, er blevet en klar succes. Nu skal man finde ud af, hvilke PFAS-forureninger teknikken skal bruges på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
