Vismændene: Plads til lønstigninger
31.5.2022 12:02:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Vismændenes rapport om dansk økonomi slår fast, at genopretningen efter corona er gået betydeligt hurtigere end forventet - også sammenlignet med andre lande. Vismændene fremhæver den danske industriproduktion som en væsentlig årsag, og det glæder forbundsformand i Dansk Metal og medlem af Det Økonomiske Råd, Claus Jensen.
”Mange ansatte i industrien har ikke været sendt hjem under corona – de har arbejdet igennem. Vi kan nu se, at de har været med til at sikre, at væksten sidste år blev den højeste i 27 år. Det viser, hvor vigtig industrien er for dansk økonomi. I Dansk Metal kan vi i den grad nikke genkendende til fremgangen. Ledigheden blandt vores medlemmer er historisk lav, og i flere af vores lokalafdelinger behøver man ikke mere end to hænder for at tælle antallet af arbejdsløse”, siger Claus Jensen.
Selvom det går godt i økonomien, forudser vismændene, at reallønnen vil falde i 2022. Prognosen forudser dog også, at faldet i reallønnen bliver mere end indhentet i 2023 – vel at mærke uden at der opstår en skadelig løn-prisspiral i økonomien.
”Det er meget usædvanligt at reallønnen falder, og det kan vores medlemmer selvfølgelig ikke acceptere. Det er kun sket ganske få gange siden 1950. Ifølge vismændene er der plads til markant højere lønstigninger, end vi har set i de senere år, fordi konkurrenceevnen er så stærk. Der er plads til lønstigninger, men de kommer ikke af sig selv”, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Selvom lønstigningerne i prognosen kommer op på 4,6 procent i 2023, taber Danmark ifølge vismændene ikke markedsandele på eksportmarkedet.
Vismændene har i rapporten også undersøgt grundlaget for den såkaldte tilgangseffekt i Dagpengemodellen, som dækker over, at beskæftigede bliver mere tilbøjelige til at skifte jobbet ud med en tilværelse på dagpenge, når dagpengesatsen øges. Effekten har ofte været kritiseret for at hvile på et tyndt grundlag. Den kritik er vismændene enige i. De anbefaler, at ministerierne gentænker regneprincipperne på dagpengeområdet. Det bakker Claus Jensen op om:
”Vismændene siger tydeligt, at den måde, man regner på i Finansministeriet, er langt fra virkeligheden, når det handler om dagpengeområdet. Vi er ikke vant til at se, at vismændene kommer med en så tydelig kritik – det er banebrydende. Nu må det være i alles interesse, at ministerierne følger op på kritikken og får ændret på regneprincipperne, siger Claus Jensen.
Regneprincipperne bør også tage højde for samfundsværdien af et fintmasket sikkerhedsnet.
”Uden et fintmasket sikkerhedsnet ville vi se længere opsigelsesvarsler og høje fratrædelsesgodtgørelser på det danske arbejdsmarked. Det ville svække virksomhedernes omstillingsevne og øge risikoen for, at flere endte i langtidsledighed. Det element ser regneprincipperne fuldstændig bort fra i dag, og det bør der også rodes bod på”, siger Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

