Udenrigsministeriet

Åbning af ansøgningsrunden 2022 for det nye grønne klimaprogram: Danida Green Business Partnerships!

Del
Udenrigsministeriet er glade for at kunne præsentere det nye program Danida Green Business Partnerships (DGBP) - som nu er åbent for ansøgninger inden for innovative grønne kommercielle partnerskaber.

I de seneste måneder har Udenrigsministeriet sammen med en række partnere arbejdet intensivt på at forberede DGBP, som den danske Minister for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, har godkendt. Ansøgningsfristen er den 12. september 2022.

Danida Green Business Partnerships er en ”Challenge Fund”, der er designet til at fremme en markedsdrevet grøn omstilling og inklusiv økonomisk vækst i udviklingslande og vækstmarkeder i overensstemmelse med den danske strategi for udviklingssamarbejde, The World We Share.

Danida Green Business Partnerships vil bringe kommercielle og ikke-kommercielle aktører sammen i partnerskaber som fremmer bæredygtige grønne kommercielle løsninger i lyset af klimaforandringer, hvilket samtidig vil fremme den økonomiske udvikling gennem jobskabelse.

DGBP-projekterne vil således fremme både kommercielle og udviklingsmæssige mål. DGBP-programmet bygger på erfaringerne fra programmet, Danidas Market Development Partnerships (DMDP), hvor i alt 36 projekter er blevet godkendt, hvoraf 33 stadig er under gennemførelse, og som skaber job og indkomstmuligheder i Danidas partnerlande.

Gå til www.dgbp.dk for at få mere at vide om programmet, ansøgningsprocessen og downloade DGBP-ansøgningsvejledningen. Den officielle lancering af programmet, med præsentation af de politiske ambitioner og forventede resultater, er planlagt i den nærmeste fremtid.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye