Vinder af skrabelod: ”Jeg troede, jeg havde vundet 30 kroner, men det var så 3 millioner”
30.5.2022 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

”Jeg vidste slet ikke, jeg havde vundet. Jeg vandt, hvad jeg troede var 30 kr. Så spillede jeg en gang til og på den vandt jeg ikke noget, og så lukkede jeg bare spillet ned,” fortæller den glade vinder, der har valgt at være anonym.
Men hans øje havde kun fanget tallene tre og nul, som fik ham til at afvise, at det var ham, der havde vundet noget stort, da Danske Spils kundeservice ringede ham op med den glade nyhed.
”Jeg tænkte ikke mere over det, før jeg blev ringet op af en fra Danske Spils kundeservice. Og han siger så, ”er du klar over du har vundet?”, ”næ” siger jeg, ”jeg har vundet 30 kroner”. ”Nej, siger han så, du har ikke vundet 30 kroner, du har vundet 3 millioner”. Jeg troede simpelthen, jeg havde vundet 30 kroner, men det var så 3 millioner”, fortæller den grinende vinder, som erkender, at han stadig er lettere forvirret.
Det et sket før, at en vinder hos Danske Spil ikke har kunnet tro sine egne ører, når han eller hun er blevet ringet op af Danske Spils kundeservice. Men denne gang var det medarbejderen fra kundeservice, der troede, at den heldige vinder med vilje smurte lidt tykt på om sin befippelse.
”Den flinke mand i kundeservice troede, jeg tog fis på ham ved at holde på, at jeg ikke vidste, jeg havde vundet. Jeg havde jo bare læst forkert. Det kom helt bag på mig, jeg råbte ”hvad!” Jeg blev helt paf.”
Sejltur og nyt ur
Manden havde sin kone ved sin side, da han fik den gode nyhed over telefonen. De har sammen brugt nogle dage på at sluge nyheden om de mange millioner, og er nu kommet frem til, hvad de skal bruges på.
”Vi har taget et forskudslån i banken, så nu skal vi ud at sejle. Og så ønsker min kone sig et nyt ur, og det gør jeg også. Måske lidt nyt tøj i garderoberne også.”
At vinde 3 millioner kroner over 100 måneder er for sjællænderen en perfekt måde at forsøde tilværelsen på.
”Det er fint med en lille beløb hver måned. Vi er i den alder, hvor vi ikke skylder nogen noget, vi mangler ikke noget og har gode pensioner. Så det er bare en ekstra nydelse hver måned.”
Og så skal alle pengene ikke kun gå til dem selv, men deles med resten af familien.
”Vores voksne børn ved ikke, at vi har vundet, men nu kan vi hjælpe dem lidt ekstra,” slutter den glade vinder.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
Løber med førstepræmien: 8.000.000 kroner på vej til heldig dansker12.4.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og kan se frem til 8.000.000 kroner. To andre kan også kalde sig nyslåede millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Usædvanligt mange Lotto-vindere: ”2026 tegner helt vildt”11.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man skal være heldig for at ramme syv rigtige i Lotto og det sker ikke hver uge, men for tiden sker det usædvanligt ofte. Årets første kvartal har budt på flere vindere, end normalt: ’Et tilfælde,’ lyder det forundret hos Danske Spil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

