Vilde vejkanter vinder frem i Furesø
Mens alting spirrer frem lige nu, viser effekterne af en politisk beslutning fra februar 2022 sig rundt om i Furesøs byer. Dengang besluttede kommunens udvalg for Natur og Klima nemlig, at der skal tages et endnu større hensyn til artsrigdommen i byområderne.
Det betyder, at græsset i de kommunale græsrabatter fremover kun bliver slået 1-3 gange om året, hvis ikke trafiksikkerheden eller andre praktiske hensyn kræver det. På den måde får blomster, der vokser i græsset, lov til at blomstre til glæde for bier, sommerfugle og en masse andre insekter.
Samtidig ændrer naturen i byerne udtryk, når græsset ikke bliver holdt som kort plænegræs længere. Det fortæller udvalgsformand for Natur og Klima, Lene Munch-Petersen (A), der glæder sig over, at Furesø Kommune nu giver 'rabatter' til det vilde Furesø og sætter endnu mere målrettet ind på at skabe natur i byen.
”Vi skal fremme biodiversiteten alle de steder, vi kan. Vores vejrabatter binder naturområder sammen som spredningsveje for dyr og planter. Samtidig er rabatter synlige for alle, og jeg håber, det vil rykke til folks natursyn og inspirere dem til også at kaste sig ud i egne biodiversitetsprojekter. Om ikke andet så for ens egens skyld. Man bliver simpelthen glad af en natur, der blomstrer og summer,” siger hun.
Bypark har inspireret til mere
Afsættet er Furesø Kommunes ambitiøse mål på naturens vegne. Frem mod 2030 skal 50 procent af kommunens dyrkningsarealer omlægges til natur, der skal fokus på mindst 20 sjældne eller sårbare arter og deres levesteder og invasive arter skal bekæmpes på mindst 80 procent af kommunens arealer.
Derfor er der de seneste år ændret markant i græsslåningsrutinerne og en række initiativer, der fremmer biodiversiteten, er skudt op.
Blandt andet blev et ensartet græsareal i Farum i 2021 omdannet til en lille bypark med fokus på biodiversitet. Parken skal inspirere til, hvilke elementer der kan gavne vilde planter og insekter i ens egen have. Samtidig kan den vildere bynatur være med til at justere vores opfattelse af, hvordan det grønne i byen skal se ud, mener næstformand for Natur og Klima, Øjvind Vilsholm (Ø).
”Parken redder jo ikke naturen i sig selv. Det her handler om formidling af det gode budskab, og når vi alle gør lidt - om det så er at lave et buskads i vores have eller ændre en del af vores egen græsplæne til vilde blomster - så kan det gøre en lille forskel, og måske blive til mulige spredningskorridorer for dyr eller insekter. Jeg håber, borgerne vil tage godt imod de vilde tiltag i kommunen, for de kan gøre en forskel tilsammen. Og det har vores dyre- og planteliv alvorligt brugt for,” understreger han.
Sammen om et vildere Furesø
At Furesø skal være vildere og med til at bremse tilbagegangen i biodiversitet, er en opgave alle kan være med på. I 2021 blev projektet Vild Have Ambassadør søsat af en gruppe engagerede borgere i Hareskovby og Danmarks Naturfredningsforening i Furesø. Her er formålet at klæde haveejere på til at gøre deres egen have mere vild og samtidig inspirere andre. Engagementet blomstrer netop nu, hvor ambassadørerne afholder en stor biodiversitetsfestival den 12. juni på Skolelandbruget. Festivalen skal netop inspirere alle nysgerrige til at gøre en forskel for biodiversiteten der, hvor de selv bor.
Læs mere om alle kommunens vilde tiltag på https://vild.furesoe.dk/
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkLene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima 
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima 
Medlem af Økonomiudvalget
Benedicte Isabella DyekjærSkov- og landskabsingeniør, TDP-ParkdiplomCenter for By og Miljø
Tlf:72165232Morten JepsencenterchefCenter for by og miljø
Tlf:72165643mje1@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:31:13 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 29. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
Furesø er den højest rangerede idrætskommune i Nordsjælland24.10.2025 11:20:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund om rammer og vilkår for idrætsforeningerne placerer Furesø som den højst rangerede kommune i Nordsjælland.
Vil du være med til at styrke integrationen i Furesø?23.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune søger engagerede borgere til Furesø Integrationsråd. Stil op inden den 24. november 2025, og præg integrationsområdet de næste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
