
Better Energy og Forus indgår partnerskab og vil installere mere end 1000 MW solenergi i Finland

Målet er at bygge solcelleparker på den mest bæredygtige måde i Finland. Grundejere, naboer og andre interessenter vil blive inddraget tidligt i processerne, og lokal natur vil blive indtænkt i hvert projekt.
Better Energy har været en del af udvikling og opførelse af mere end 100 solcelleparker. I 2021 omfattede det tilslutning af Nordeuropas største solcellepark til transmissionsnettet og opførelse af en samlet kapacitet på 450 MW vedvarende energi.
Forus har været involveret i udvikling og opførelse af 50 solcelleparker i Finland. Partnerskabet vil nyde godt af Forus’ omfattende lokalkendskab, da de vil fungere som kontaktpunkt for lodsejere og stå i spidsen for udviklingen af projekterne. Alle udviklingsprocesser vil være baseret på Better Energys tilgang til lokalinvolvering og med initiativer indenfor beskyttelse af grundvand, øget biodiversitet og regeneration af lavbundsjord.
“Better Energy er den bedst mulige partner for os. Vi deler de samme værdier og ambitioner om at gøre en forskel. Finland kunne producere mere end 5 gange sit behov for strøm med vind og sol. Norden bør tage et større ansvar for energiproduktionen i Europa, ellers risikerer EU enten sine grønne mål eller sin autonomi,” siger administrerende direktør for Forus, Eero Oksanen.
Better Energy vil finansiere, bygge, drifte og eje solcelleparkerne i Finland, og den finske pipeline vil føje til voksende aktiviteter i Danmark, Polen og Sverige med en akkumuleret pipeline på 7GW.
Styrket finsk energiuafhængighed
De aktuelle begivenheder i Europa understreger kun behovet for, at Finland bevæger sig mod lokalt produceret og bæredygtig elproduktion. Lørdag den 14. maj afbrød det russiske statsejede RAO Nordic el-eksporten til Finland, hvilket fik allerede høje elpriser til at stige yderligere.
Finland er i øjeblikket en nettoimportør af elektricitet og en stor del af landets egen produktion kommer fra biomasse og atomkraft. Solenergi er ikke kun blandt de billigste energiformer, men også den hurtigste at implementere i skala.
”Lokalt produceret, ren, bæredygtig energi er afgørende ikke kun for vores klima og miljø, men også for europæisk sikkerhedspolitik. Vi skal bevæge os mod energiuafhængighed og væk fra kul, olie og gas fra autoritære regimer. I alle tilfælde er tid her vores mest dyrebare ressource,” konkluderer adm. direktør i Better Energy, Rasmus Lildholdt Kjær.
Nøgleord
Kontakter
Christian Bergmann MølgaardKommunikationsdirektør
Tlf:+45 26 71 36 34cbm@betterenergy.dkBilleder
Information om Better Energy

Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C
+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/
Better Energy er et vedvarende energiselskab, der sælger støttefri, grøn strøm fra egne solcelleparker, som vi udvikler, bygger, drifter og ejer. På den måde sikrer vi ny og additionel energi til elnettet. Grøn, bæredygtig energi der reducerer CO2-emissioner, fremmer biodiversitet og er billigere end kul, olie & gas. Better Energy er et af Europas hurtigst voksende vedvarende energiselskaber med en projektportefølje på over 10 GW ny solcellekapacitet.
Følg pressemeddelelser fra Better Energy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Better Energy
Better Energy Holding fortsætter i rekonstruktion, to datterselskaber begæres konkurs, mens nyt selskab skal sikre en fremtidig tilpasset drift27.2.2025 11:59:41 CET | Pressemeddelelse
København, 27. februar 2025. Better Energy-koncernen gennemgår omfattende forandringer: Moderselskabet fortsætter i rekonstruktion, to datterselskaber begæres konkurs, og ca. 80 medarbejdere afskediges. Samtidig søges fortsat drift af solcelleparker og tilknyttede projekter sikret gennem nyetableret selskab.
Better Energys rekonstruktionsplan godkendt af kreditorerne7.2.2025 09:56:53 CET | Pressemeddelelse
København, 7. februar 2025. Better Energy har i dag fået kreditorernes opbakning til koncernens rekonstruktionsplan, der har til formål at sikre virksomhedens fremtidige drift og finansielle stabilitet. Planen omfatter en række tiltag, der vil være med til at skabe værdi, sikre likviditet, reducere omkostninger og skabe grundlag for en langsigtet og god løsning for alle parter.
Better Energy arbejder fortsat hen mod en succesfuld rekonstruktion22.1.2025 15:41:23 CET | Pressemeddelelse
København, 22. januar 2025. Better Energy har opnået planmæssig godkendelse af en udsættelse af rekonstruktionsplanen og fortsætter arbejdet hen mod en samlet løsning for koncernen. Virksomheden vil i de kommende uger fokusere på struktureret kapitalrejsning, samt mulige frasalg af aktiver gennem fortrolige og komprimerede investor- og køberdialoger.
Better Energy får godkendt udsættelse af drøftelse af plan for rekonstruktion16.1.2025 09:51:27 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af dagens skifteretsmøde i Sø- og Handelsretten har Better Energy planmæssigt fået godkendt anmodningen om at udsætte fremlæggelsen af rekonstruktionsplanen. Over 90 % af kreditorerne tiltrådte udsættelsen og ingen kreditorer havde indsigelser. Et nyt møde vil blive afholdt inden for fire uger, hvor planen forventes præsenteret.
Better Energy påbegynder komprimeret kapitalrejsning og fokuserer på fortsat drift under rekonstruktion7.1.2025 09:00:12 CET | Pressemeddelelse
Better Energy igangsætter en målrettet kapitalrejsning for at sikre fremtidig finansiering og bæredygtig drift. Virksomheden arbejder parallelt med at sikre kortsigtet finansiering, der skal sikre færdiggørelse af nøgleprojekter. Under rekonstruktionsprocessen opretholder Better Energy driften af eksisterende solcelleparker og fokuserer på øget omkostningseffektivitet.