Efterlad aldrig din hund i en varm bil
31.5.2022 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser. En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 84 personer henvendte sig i 2021, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.
- Det er et problem, fordi høje temperaturer allerede efter kort tid bliver kritiske for hunde og biler bliver hurtigt meget varme. Vi mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men hunde kan kun komme af med varme via poterne og munden, forklarer Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:
- Mange mennesker forsøger at gøre det rigtige ved at stille bilen i skyggen, men det hjælper ikke, for skyggen er også varm, så der bliver alligevel som en ovn i bilen.
Fra 25 til 50 grader på en halv time
Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme når man skal ud og handle eksempelvis. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10-15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer gør ingen forskel.
- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, understreger Jens Jokumsen.
En tommelfingerregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40-50 grader.
[GUIDE] Forholdsregler for dyr i bilen
Er det absolut er nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.
- Parkér altid i skygge
- Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen.
- Giv adgang til frisk vand i bilen.
- Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.
[GUIDE]Sådan hjælper du et dyr med hedeslag
- Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge.
- Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
- Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef (familiedyr og internater)
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
