Blå Kors Danmark er vært for Nordisk Blå Kors-konference
25.5.2022 07:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Fra 31. maj til 1. juni er Blå Kors Danmark vært for Nordisk Blå Kors-konferencen 2022 i København. Til konferencen kommer Blå Kors-ledere fra de nordiske lande og Schweiz.
Blå Kors Danmark yder udelukkende social hjælp i Danmark, men er på ledelsesniveau en del af International Blue Cross og herunder også Nordic Blue Cross.
"Det er meget værdifuldt både for os og de andre lande at få inspiration til at lave nye tiltag og udveksle gensidige erfaringer. Det er Barnets Blå Hus et glimrende eksempel på," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Barnets Blå Hus er et støttetilbud til børn og familier fra hjem med alkoholmisbrug, som er opstået med inspiration fra Norge og Sverige. Der er i øjeblikket seks Barnets Blå Hus-afdelinger i Danmark, og det syvende er lige på trapperne.
En international stemme
Når Blå Kors Danmark er en del af International Blue Cross skyldes det også, at man gerne vil give støtte til lande, hvor organisationsarbejdet står mindre stærkt.
"I Blå Kors Danmark har vi både et højt organisatorisk og et højt fagligt niveau, som vi i en vis udstrækning også føler os forpligtet til at bruge til at inspirere og støtte Blå Kors-arbejdet i andre lande," siger Christian Bjerre og tilføjer:
"Det er vigtigt, at vi også internationalt har en stemme, der taler de udsattes sag og sætter fokus på forebyggelse og hjælp til mennesker med alkoholmisbrug og deres pårørende."
Når Schweiz også deltager i konferencen sammen med de nordiske lande, skyldes det, at det Internationale Blå Kors har hovedkontor i Schweiz.
Konferencen foregår i København 31. maj-1. juni 2022.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkSimon ThidemannKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:61 69 27 79sth@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
Kim sælger sine tegninger til fordel for Den Blå Viol19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år har Kim Berndorff genfundet glæden ved at tegne. Nu vil han sælge ud af sine mange værker og støtte Blå Kors’ værested i Skive, der har gjort en stor forskel for ham.
Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
