Nye antiinflammatoriske lægemidler har positiv effekt på diabetes og hjertekarsygdom
24.5.2022 10:06:22 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Type 2 diabetes og hjertekarsygdom er hyppige sygdomme med alvorlige konsekvenser for patienterne. Nu viser et studie, at særligt en type af antiinflammatoriske lægemidler, medicin, der blandt andet hæmmer irritation/betændelse, lader til at have en positiv effekt på de to sygdomme.
Forskerne har gennemgået en række kliniske forsøg, som undersøger effekten af lægemidler som ellers normalt kun bruges i behandlingen af patienter med autoimmune sygdomme, på patienter med enten type 2 diabetes eller hjertekarsygdom. Og det lader især til, at lægemidler, som hæmmer betændelsessignalstoffet interleukin-1β, virker godt på sygdommene.
”Vores studie giver et bedre indblik i de specifikke immunologiske mekanismer, der ligger til grund for udviklingen af type 2 diabetes og hjertekarsygdom,” siger Rasmus Rugård Mikkelsen, der er førsteforfatter til artiklen.
Studiet er det første, der systematisk evaluerer effekten af disse lægemidler på type 2 diabetes og hjertekarsygdom
”Resultatet pointerer, at immunmodulerende behandling målrettet særlige dele af betændelsesprocessenmuligvis kan blive en fremtidig behandlingsstrategi som supplement til den allerede eksisterende behandling af disse to sygdomme,” siger han.
Stor betydning for mange
Rasmus Rugård Mikkelsen understreger, at det potentielt kan få betydning for millioner af menneskers helbred, hvis behandlingen af de underliggende betændelsesprocesser kan forhindre insulinresistens eller at nye blodpropper dannes.
Resultatet er offentliggjort i European Journal of Pharmacology
Ifølge forskerne bidrager undersøgelsen til en bedre immunologisk forståelse af type 2 diabetes og hjertekarsygdomme som måske på sigt kan forbedre behandlingsmulighederne.
”Ved at forstå det immunrespons, der er involveret i udviklingen af sygdommene, kan man hjælpe med at bane vejen for udviklingen af en mere fokuseret, anti-inflammatorisk behandling af de to sygdomme,” siger Tue Wenzel Kragstrup, der står bag undersøgelsen.
Tue Wenzel Kragstrup understreger dog, at der er brug for yderligere forskning inden for området, før man evt. kan begynde anti-inflammatorisk behandling af type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
”Blandt andet bør det undersøges om andre antireumatiske lægemidler, der påvirker andre dele af immunsystemet end dem, der er involveret her, har effekt på de to sygdomme. Derudover skal der laves en grundig afvejning af størrelsen af den anti-inflammatoriske behandlings effekt over for bivirkninger og økonomiske omkostninger,” forklarer han.
Resultatet bekræfter tidligere fund gjort i reagensglasforsøg og på dyr, der viser at netop betændelsessignalstoffet interleukin-1β er involveret i udviklingen af type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Derudover er resultatet på linje med studier, der viser gavnlig effekt af antireumatika på de to sygdomme, når det gives til patienter med kronisk, inflammatorisk ledsygdom.
Bag om resultatet
Studiet er et review, der har samlet en række kliniske forsøg, som undersøger effekten af antiinflammatoriske lægemidler på patienter med enten type 2 diabetes eller hjertekarsygdom.
Studiet er lavet i samarbejde med? Forskere og læger fra Institut for Biomedicin, Institut for Klinisk Medicin, Reumatologisk Afdeling, Steno Diabetes Center, Klinisk Farmakologi, Universidad de Oviedo.
Tue Wenzel Kragstrup har været støttet af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd.
Den videnskabelige artikel er offentliggjort i European Journal of Pharmacology
Kontakt
Lektor, læge og ph.d. Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Reumatologi speciallægeuddannelse, Silkeborg Regionshospital, Diagnostisk Center
Mail: kragstrup@biomed.au.dk
Mobil: 29 82 17 39
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Kvinder med svangerskabsforgiftning risikerer kronisk nyresygdom18.6.2026 10:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder, som i forbindelse med graviditet udvikler svangerskabsforgiftning, har markant højere risiko for at udvikle forhøjet blodtryk og kronisk nyresygdom senere i livet. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som peger på protein i urinen, som en indikator for forhøjet risiko.
Bedre bedøvelse skal styrke behandlingen af patienter med stroke15.6.2026 13:41:15 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge og ph.d. Mads Rasmussen er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i neuroanæstesi med fokus på, hvordan bedøvelse og kredsløbsbehandling påvirker hjernen hos patienter med stroke og andre neurologiske sygdomme.
Ny klinisk professor vil styrke udredning af hjertesygdom2.6.2026 10:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Simon Winther er ny klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin. Her forsker han i, hvordan optimeret diagnostik kan give patienter med hjertesygdomme en mere præcis og individualiseret udredning.
Nyt studie peger på mulig ny behandling af leddegigt28.5.2026 14:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt til patienter med leddegigt. Forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan nemlig have åbnet døren til en helt ny måde at dæmpe betændelsen i leddene på.
Belastning af hjerte-lunge-kredsløbet kan afsløre tidlig hjertesygdom27.5.2026 12:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mads Jønsson Andersen er overlæge, klinisk lektor og nu også doktor på Institut for Klinisk Medicin. Han har undersøgt, hvordan belastning af hjertet kan afsløre sygdom, som ikke viser sig ved almindelige undersøgelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
