Nordic Logistics Association hilser EU-beredskabsplan velkommen – med nogle få betingelser
Planen bygger på erfaringer fra covid-19-pandemien og tager også højde for de udfordringer, EU's transportsektor har haft siden Ukraine krigens start. Nordic Logistics Association (NLA) anser planen for en nødvendighed, men betinger, at afvigelser fra fælles lovgivning ikke tager overhånd.
Begge kriser har haft en alvorlig indvirkning på transporten af varer og personer, og transportsektorens modstandsdygtighed samt den forbedrede koordinering mellem medlemsstaterne var afgørende for EU's reaktion på disse udfordringer.
Der er tale om en 10 punkts plan med blandt andet tilpasning af EU-lovgivningen på transportområdet til krisesituationer, passende støtte til transportsektoren, sikring af fri bevægelighed over grænser, udveksling af oplysninger og koordinering af transportpolitikken.
- NLA mener, at det er helt afgørende med europæiske løsninger, når der opstår kriser, som udfordrer transporterhvervet. Her er en beredskabsplan et godt og nødvendigt værktøj, nu når man har pandemien i frisk erindring, udtaler direktør for NLA Torsten Laksafoss Holbek.
Giv ikke køb
NLA-direktøren opstiller dog den betingelse, at man ikke giver køb på fx EU-vejpakkens elementer, før myndighederne nøje har vurderet alvoren og nødvendigheden imod de rettigheder og pligter, der er fastlagt for vejtransportmarkedets fair og ensartede funktion:
- Man kan frygte, at visse lande og virksomheder bruger situationen til fx at påberåbe omgåelse af kravet om, at det regulære ugehvil skal afholdes udenfor køretøjet under passende forhold, som vi så under Corona epidemien. Her oplevede vi også lande, der indførte midlertidige undtagelser fra køre- og hviletidsbestemmelserne. Der må vi blot sige, at den generelle situation så skal være langt, langt mere i nærheden af ren force majeure, end tilfældet var under Corona epidemien – eller for den sags skyld er i dag.
Ja til grønne baner
EU-Kommissionen understreger i øvrigt relevansen af principperne vedrørende ”grønne baner”, som sikrer, at landbaseret godstransport kan krydse grænserne på under 15 minutter. Der skal også ske en styrkelse af den rolle, som netværket af kontaktpunkter i de nationale transportmyndigheder spiller, fremgår det af planen.
Begge dele har vist sig at være afgørende både under COVID-19 pandemien og under den nuværende krise, forårsaget af den russiske aggression mod Ukraine, og det støtter NLA:
- NLA anerkender klart etableringen af grønne baner, som vi har haft gode erfaringer med under COVID-19 krisen. Det har fungeret godt og har bevirket et flow i leveringerne til gavn for det civile samfund, slutter Torsten Laksafoss Holbek.
Nøgleord
Kontakter
Direktør i NLA Torsten Laksafoss Holbek tlf. +32 474 04 80 05
Pressechef i DTL - Danske Vognmænd tlf. +45 21 20 14 00
Billeder
Links
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
Folketinget bør se seriøst på vognmænds alternativ til dyr brandbeskatning4.4.2023 13:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at samfundet kan få dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge. Det kan ske, hvis en ny regering erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjelse CO2-afgift på benzin og diesel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum