Anna Lidell ny forperson i Koda
På dagens bestyrelsesmøde i Koda blev komponist Anna Lidell valgt som Kodas nye forperson. Hun overtager roret fra Niels Rønsholdt, som takkede af som forperson ved Kodas seneste generalforsamling i april.
Anna Lidell har været en del af Kodas bestyrelse som næstforperson siden 2019. 35-årige Anna Lidell er komponist, sangskriver, musiker, producer og er dertil forperson i komponistforeningen Autor.
”Jeg takker for tilliden og ser frem til at løfte det store ansvar, det er at stå i spidsen for en medlemsejet organisation med godt 49.000 medlemmer. Som forperson vil jeg arbejde for at give Koda en tydelig stemme i debatten, så betydningen af rettigheder bliver noget, vi alle sammen kan forholde os til. Musikken er en helt central del af vores alles hverdag. Uden dem, der skaber den og får den bredt ud, er der ingen musik. I mine øjne er Koda et af de bedste rettighedsforvaltningsselskaber i verden, der går aktivt foran i det internationale samarbejde om at udvikle fremtidens rettighedsvaretagelse. Det kræver tætte internationale relationer, og dette arbejde ser jeg frem til at kaste mig ud i,” udtaler Anna Lidell.
Udover valget af Anna Lidell blev henholdsvis direktør for musikforlaget Edition Wilhelm Hansen, Loui Törnqvist, og forperson i Danske Populær Autorer, Tobias Stenkjær, valgt som næstforpersoner i Kodas bestyrelse.
Kodas bestyrelse:
- Anna Lidell (forperson, og forperson for Autor)
- Tobias Stenkjær (næstforperson, forperson for DPA)
- Loui Törnqvist (næstforperson, forlagsrepræsentant)
- Ole Dreyer (bestyrelsesleder for Musikforlæggerne)
- Juliana Hodkinson (forkvinde for DKF)
- Søren Winding (forlagsrepræsentant)
- Nanna Jacobi (autorrepræsentant)
- Emil de Waal (autorrepræsentant)
- Pernille Bévort (autorrepræsentant)
- Jens Visby (medarbejderpræsentant)
Kontakter
Louise BrinckerKommunikationsdirektør
Tlf:29773377lob@koda.dkBilleder
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Efter fem år uden udvikling i Kodas kønsstatistik: "Der er brug for, at alle tager ansvar"12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For femte år i træk viser Kodas kønsstatistik, at det halter gevaldigt med ligestillingen i dansk musik, hvor kun 10 procent af de penge, Koda udbetaler, havner i de kvindelige musikskaberes lommer. Samtidig er kvinders andel blandt de højest indtjenende den laveste i fem år. Kodas forperson kalder det nedslående og opfordrer til, at hele branchen tager ansvar.
Danskerne streamer stadig mere musik, men fremgangen overskygges af gratis forbrug27.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser en bekymrende tendens i danskernes musikvaner. Selvom hele 94 procent af danskerne streamer musik, er det kun 60 procent, der betaler for musiktjenester. Til sammenligning betaler hele 86 procent af danskerne for mindst én videostreamingtjeneste.
Koda ansætter juridisk chef6.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til august begynder Nicky Valbjørn Trebbien som juridisk chef I Koda. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Kulturministeriets departement, og med sig bringer han stor erfaring om det ophavsretlige område.
Flere nye aftaler med til at sikre Koda en omsætning på 1,2 milliard9.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af Kodas indtægtsområder oplevede fremgang i 2023, men det var i høj grad nye aftaler på onlineområdet samt en fortsat vækst på koncert- og udlandsområdet, som sikrede en stigning i indtægterne for komponister, sangskrivere og musikforlag. Det er et tilfredsstillende og flot resultat, som ovenikøbet sker i en tid, hvor mange udfordringer truer markedet, lyder det fra Kodas direktør.
De mest indtjenende musiknumre: Tobias Rahim var flyvende8.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tobias Rahim var flyvende i 2023 med hele fire sange på Koda Hitlisten, som består af top-10 over de mest indtjenende musiknumre fra året, der gik. Tobias Rahim indtager både førstepladsen med sangen ’Flyvende Faduma’ og andenpladsen med ’Stor Mand’, som han har skabt i samarbejde med blandt andre Andreas Odbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum