Festgaranti til The Tall Ships Races i Esbjerg

Nedtællingen til The Tall Ships Races er for alvor i gang med under to måneder til, at Esbjerg byder velkommen til Europas største gratis familiebegivenhed med maritimt islæt. Flåden af traditionelle skibe sætter kurs mod Esbjerg, som er starthavn for den festlige kapsejlads. Fra den 7.-10. juli vil de smukke skibe kunne opleves i havnen, og for at få stemningen helt i vejret, vil koncerterne få selv den mest hårdføre pirat til at gynge med.
Musik for fulde sejl
Traditionen tro vil den store scene byde på kendte danske kunstnere, som har et format, der passer til publikummet og omgivelserne. Den store scene placeres igen i området mellem Dokhavnen og Trafikhavnen, hvor de besøgende skibe lægger til kaj, og det er på denne scene, at tonen slås an for folkefesten fra kl. 13.30 til omkring midnat torsdag, fredag og lørdag.
”Publikum kommer for skibene, men bliver for at lytte til musikken. Derfor skal der være et superprogram. Fællesskabet foran scenen med masterne i baggrunden på en dejlig sommeraften er for mange lig med at være til The Tall Ships Races”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen, som sidder som formand i executive committee, der står i spidsen for The Tall Ships Races.
Gnags, Calby og Sømændene
Kvaliteten i musikprogrammet skyldes, at gode samarbejdspartnere bakker op om at bringe The Tall Ships Races til Esbjerg. Her er Spar Nord Fonden med til at sætte strøm til arrangementet, mens Spar Nord Bank fungerer som Main Port Sponsor.
Torsdagen byder på den officielle åbning af The Tall Ships Races, og på den store scene er Birthe Kjær og Gnags klar til at skyde folkefesten i gang.
Fredagens musikprogram præsenteres i samarbejde med Classic FM, og der er garanti for magi i luften med Halberg and Friends, som runder aftenen af efter Calby, Lis Sørensen og Sko/Torp.
Lørdag aften kulminerer programmet med et stort lokalt navn, når Kellermensch går på scenen, og efter Sømændene har sunget den sidste sang på scenen omkring kl. 23, begynder det store festfyrværkeri ved Trafikhavnen.
Udover den store scene vil der langs kajerne være sat små intime scener op, hvor man kommer til at opleve mange lokale navne.
”Genremæssigt skal The Tall Ships Races spænde bredt, så er der noget for alle. Folkefesten kræver kunstnere, der kan spille en hel havn op samtidig med at få både skibe og publikum til at gynge med”, siger leder af Tobakken, Jan Mols Poulsen, der står for at sammensætte det maritime musikprogram. Derudover vil man også kunne finde Jan Mols Poulsen på scenen lørdag sammen med Creedence Tribute, der også spillede under The Tall Ships Races i 2018.
Om The Tall Ships Races Esbjerg bliver første stop i kapsejladsen, der fører skibene til Harlingen i Holland, Antwerpen i Belgien og Aalborg. Mødet mellem nationer og den kulturelle udveksling har siden 1956 været en kongstanke hos Sail Training International, som står bag den maritime sejlbegivenhed. Arrangørerne i Esbjerg forventer at give mindst 130 unge mellem 15 og 25 år mulighed for at sejle med på strækningen mellem Esbjerg og Harlingen i Holland. De unge får en forsmag på livet til søs og lærer at begå sig i en international besætning, og denne kombination skal gerne få flere unge fra Esbjerg-området til at interessere sig for en maritimuddannelse. |
Musikprogrammet på den store scene:
Torsdag den 7. juli
13.30 Johan Lind & Young Ones
15.30 Navn følger
17.30 Mojo Hands
19.30 Birthe Kjær & Feel Good Band
21.30 Gnags
Fredag den 8. juli
13.30 Navn følger
15.30 Calby
17.30 Sko/Torp
19.30 Lis Sørensen
21.30 Halberg and Friends
Lørdag den 9. juli
13.30 Navn følger
15.30 Creedence Tribute
17.30 Kellermensch
19.30 Folkeklubben
21.30 Sømændene
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, 27 24 18 00 eller jesra@esbjerg.dk.
Musikansvarlig og leder af Tobakken, Jan Mols Poulsen, 40 73 46 38 eller jan@tobakken.dk.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
Hvad synes du om byrumsforsøget i Skolegade?1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade, der giver mere plads til udeservering og ophold, løber frem til slutningen af september. Allerede nu tager Esbjerg Kommune hul på evalueringen af, om gaden er blevet et mere levende byrum.
Klarlæggelse af fakta om Esbjerg Lufthavn29.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I den seneste tid har der i pressen været omfattende omtale af Esbjerg Lufthavn. Flere af historierne har gentaget de samme kritikpunkter, men uden at hele baggrunden eller de fulde svar er kommet til offentlighedens kendskab. For at skabe klarhed præsenteres her de centrale fakta om lufthavnens drift og de spørgsmål, der er rejst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum