Christina Blaagaard bliver ny formand for Danske Medier
18.5.2022 12:01:31 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse

Danske Mediers generalforsamling blev afholdt i skyggen af voldsomme internationale begivenheder. Begivenheder, der har udfordret demokratiske værdier som presse- og ytringsfrihed samt adgangen til faktabaseret information. Men også begivenheder, der utvetydigt har tydeliggjort vigtigheden af frie, uafhængige medier i en stadig mere digital verden.
Til at fortsætte arbejdet for frie og private mediers interesser er Christina Blaagaard fra Teknologiens Mediehus nu trådt i spidsen som ny formand for Danske Medier. Hun overtager posten fra Jesper Rosener, adm. direktør i Jysk Fynske Medier, der har været formand siden 2018.
Danske Mediers adm. direktør, Mads Brandstrup, glæder sig over valget af den kommende formand, som vil fortsætte det høje niveau og hårde arbejde for Danske Mediers interesser:
"Jeg glæder mig til samarbejdet med Christina Blaagaard i spidsen for bestyrelsen de kommende år. Christina kommer fra en stærk baggrund fra både fagmedier, landsdækkende dagblade og har en omfattende viden indenfor en bred palet af teknologimedier. Fagmedier spiller en essentiel rolle i vores samfund i dag, hvor misinformation og fake news udfordrer fakta og undergraver valid nyhedsjournalistik.”
Regulering af techgiganter er en afgørende agenda for den danske mediebranche, og som Mads Brandstrup mener, at den kommende formand er godt klædt på til at tage op:
”Data og digital annoncering udgør en stor del af mediernes infrastruktur samtidig med, at vi kæmper mod techgiganternes magt og stigende markedsandele, der skader konkurrencen og skævvrider vores demokrati. Mediebranchen er i gang med en digital udvikling, hvor vi sideløbende i de kommende år skal arbejde for mere regulering af techgiganterne og en mere fair og ansvarlig markedsføring. Her er jeg sikker på, at Christina Blaagaard vil være med til at løfte disse dagsordner med en stærk faglig ballast og indsigt," siger Mads Brandstrup.
Christina Blaagaard ser frem til sin nye rolle som formand og de opgaver, der venter forude:
"I en tid, hvor enhver på godt og ondt kan påberåbe sig sin version af sandheden i det offentlige rum, er det afgørende, at vi ikke alene fastholder vores principper, men at vi også bruger energi og ydmyghed på at forklare dem,” fastslår hun.
”22 års arbejde i den digitale medieorkans øje har lært mig, at ingen - heller ikke gode mediefolk - kan se om hjørner. Vores forretningsmodeller er i dag langt mere forskellige fra medie til medie, end de var for 20 år siden. Vi blev ‘disruptet’, længe før det blev moderne, og sammenligner man med andre brancher, er vi derfor mere modne i vores digitale forståelse og innovationskraft. Vi skal - både hinanden imellem og i forhold til vores internationale konkurrenter - kræve lige spilleregler. Ny regulering er vigtigt. Lige så vigtigt er det, at de regler, der indføres, håndhæves ens for alle. Det duer ikke, at det, som Google, Apple eller Facebook får lov til at kalde førsteparts data, har en volumen, der svarer til, at samtlige danske medier lystigt delte data om brugerne," lyder det videre fra den kommende formand.
Læs Danske Mediers årsberetning 2021 her.
Billeder
Information om Danske Medier
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
Stærkere og mere fokuseret organisation overdrages til ny formand20.5.2026 13:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Årets generalforsamling i Danske Medier markerede et formandsskifte, hvor Anders Krab-Johansen blev valgt som formand for en styrket organisation. Samtidig blev flere nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind.
Ny analyse udfordrer centralt argument for stærkere public service19.5.2026 08:36:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier finder intet belæg for den udbredte antagelse om, at gratis public service-nyheder øger brugen af private medier. Resultaterne bør indgå i de kommende medieforhandlinger, mener organisationen.
Europæisk gennembrud for medier og kulturliv: Ny resolution med afgørende AI-anbefalinger23.4.2026 21:58:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny resolution om ophavsret og AI indeholder centrale anbefalinger for medier og kulturliv, herunder en formodningsregel, undtagelser for tekst- og datamining (opt-out), rimelig betaling og bindende voldgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

