Strid i skønhedsbranchen: Virksomhed forhindrer konkurrent i at bruge deres varemærke

Sø- og Handelsretten har for nyligt truffet afgørelse i en strid mellem skønhedsproducenterne Codefort Projects og Holmegruppen. Sagen er anlagt af Codefort Projects, der mener, at Holmegruppen krænker deres varemærke ved at benytte sig af navnet ”Pearlwax”. I retten forsvarede Holmegruppen sig med, at betegnelsen ”pearl wax” beskriver varen – nemlig – voks i perleform. Derfor mente de ikke, at de krænkede Codefort Projects rettigheder, da de anså ”pearl wax” for blot at være en beskrivelse af et voksprodukt.
Men det var Sø- og Handelsretten altså ikke enige i. Dommen faldt ud til fordel for den skanderborgensiske virksomhed Codefort Projects. Holmegruppen må derfor ikke længere sælge andre voksprodukter i EU under det navn.
”Det er ikke usædvanligt, at vi ser, flere parter er uenige om, hvorvidt et navn er en almindelig betegnelse, eller om det er et varemærke. Helt generelt plejer vi at sige, at det er nødvendigt at være opmærksom på, om andre inden for samme branche allerede bruger samme navn som kendetegn. Er der det, så er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du skal gebærde dig,” siger varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen Henriette Vængesgaard Rasch.
Der er flere gode grunde til, at virksomheder registrerer deres varemærker.
”Der er - som med så meget andet - ingen garantier, men den bedste måde at sikre sin forretning på er ofte at ansøge om registrering af sit varemærke, for i den proces får man typisk afdækket, om man kommer for tæt på andres rettigheder. Samtidig står du som virksomhed langt stærkere med et bevis på din rettighed, hvis andre kommer for tæt på,” siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Holmegruppen må fremadrettet ikke sælge voksprodukter og udstyr under betegnelserne ”Pearl wax”, ”Pearl Wax”, ”Pearlwax”, pearl wax” og ”PearlWax” i Europa. De har fået påbud om at tilbagekalde og fjerne alle voksprodukter og udstyr, der er markedsført med disse betegnelser og skal ophøre med at bruge betegnelserne i deres markedsføring i EU. De skal desuden betale Codefort Projects 50.000 kr. i erstatning og yderligere 63.900 kr. i sagsomkostninger.
Det skal bemærkes, at ankefristen ikke er udløbet, og dommen derfor kan ankes.
Læs mere om dommen: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-35036-2021-SHR_-_Dom.pdf
Fakta om varemærker
Du kan beskytte dit navn og logo ved at registrere dem som varemærker. På den måde får du eneret til de kendetegn, dine kunder genkender dig på. Det kan forhindre andre i at snylte eller underminere det image, du opbygger gennem årene.
For at et varemærke kan registreres, skal det have særpræg. Det betyder blandt andet, at:
- Mærket skal adskille sig tilstrækkeligt fra andre mærker.
- Mærket må ikke være beskrivende i forhold til det, det bruges for. Man kan ikke beskytte ord og vendinger, der kun beskriver din vare eller ydelse. Som fx ”slidstærke tæpper” eller ”SOFT-LOTION”.
- Mærket må ikke være blevet en sædvanlig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser.
Et registreret varemærke gælder i 10 år og kan fornyes hvert tiende år. Der er ingen grænse for, hvor mange gange det kan fornys. Et varemærke kan bestå af både ord, logoer, figurer, forme, lyde, animationer og meget mere. De mest anvendte mærketyper er dog ord- og figurmærker eller en kombination.
Læs mere om betingelserne for at registrere et varemærke her: https://www.dkpto.dk/bliv-klogere-paa-rettigheder/navn-og-logo
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum