Hovedstadens turisme: Flere danske gæster den kommende sommersæson
Efter to år i pandemiens skygge, hvor der har været langt mellem turisterne på hovedstadens hoteller, restauranter og kulturinstitutioner, ser den kommende sommersæson ud til at nærme sig niveauet fra før krisen.
Modsat før corona booker hovedparten af turister i hovedstaden først deres ferie få uger før afrejsen. Så nu tegner der sig et billede af, at juni 2022 vil ligge på niveau med juni i 2019. Og selvom tallene for juli og august først vil kunne ses få uger før, så forventes de to måneder også at nærme sig 2019-niveau.
Og med udgangspunkt i de seneste officielle overnatningstal fra foråret, understøttet af tal for internationale søgninger på flyrejser, tyder det på, vi får en sommer, hvor andelen af danske gæster i hovedstaden vil være højere end tidligere. Og at det dermed er de danske gæster, der vil trække sommersæsonen op i år.
Vil fortsat mangle internationale turister
Hvor danskere normalt står for hvert tredje solgt hotelværelse i hovedstaden, ser danskerne ud til til denne sommer at stå for halvdelen, mens den internationale turisme stadig ligger under niveauet fra før krisen. Fremgangen i danske gæster skal ses i lyset af usikkerheden i Europa, stigende priser og en verden, hvor den internationale rejseaktivitet til særligt storbyer endnu ikke er genetableret efter coronakrisen.
Mens danskernes interesse for at holde ferie i egen hovedstad denne sommer er større end normalt, så vil det højere niveau de kommende måneder dog ikke sikre omsætningen for hovedstadens turisme på længere sigt. I takt med at forholdene normaliseres, vil danskerne i stigende grad igen lægge deres ferie i udlandet. Så derfor arbejdes der fortsat målrettet på at genoprette den internationale turisme i hovedstaden.
”Hovedstadens turismeaktører har et stort efterslæb fra coronakrisen, hvor erhvervet samlet har tabt 48 mia. kr. i omsætning. Så vi glæder os naturligvis over udsigten til flere danske gæster denne sommer. De danske gæster vil dog aldrig kunne erstatte de internationale gæster og har desuden et mindre døgnforbrug, så samfundsøkonomisk har vi stadig hårdt brug for at få de udenlandske turister tilbage. Det er et mere langsigtet arbejde, og det knokler vi målrettet på,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.
Hvor turismen i resten af landet i høj grad er baseret på gæster fra Danmark og nabolandene, så er turismen i hovedstaden sammensat af flere forskellige segmenter, herunder også erhvervsturister, fra en lang række forskellige lande, bl.a. også oversøiske.
I 2021 lå antallet af udenlandske hotelovernatninger i hovedstaden 65% under niveauet i 2019.
De ti største internationale markeder for hovedstadens turisme før coronakrisen:
- Tyskland
- USA
- Sverige
- Storbritannien
- Norge
- Italien
- Frankrig
- Holland
- Spanien
- Kina
Kontakter
Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann - mail: ufh@woco.dk - mobil: 21 73 98 90
Information om Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
CopenPay er tilbage i hovedstaden: I år tre gange så stort og nu med belønning af turister, der rejser her-til med tog12.5.2025 09:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Wonderful Copenhagen skyder 2. sæson i gang af nudging-initiativet henvendt turister, CopenPay, som sidste år gik verden rundt med over 4.850 internationale medieomtaler. Nu kommer CopenPay tilbage i en 2025-version. Denne gang med tre gange så mange deltagende aktører og i dobbelt så lang periode som første udgave sidste år og med nye tiltag.
Ny rekord: Turister fra USA kommer til Danmarks hovedstad som aldrig før9.5.2025 08:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Imens rejsebranchen har meldt om faldende lyst blandt danskerne til at rejse til USA, siden Trump tiltrådte som præsident, så er amerikanernes lyst til at besøge Danmarks hovedstad til gengæld større end nogensinde før.
Ny rekord: Hovedstadens turisme skabte dansk eksport for over 31 mia. kr. i 20247.2.2025 08:49:58 CET | Pressemeddelelse
Nu foreligger opgørelsen af turisternes overnatninger i Danmark i 2024, og her står turismen i hovedstaden med en vækst på 5 pct. En vækst, der er båret af internationale gæster. Dermed endte turismen i Danmarks hovedstad sidste år med en samlet omsætning på over 57 mia. kr., og heraf er over 31 mia. kr. udenlandsk valuta fra internationale gæster. Den store omsætning resulterer i et stort skatteprovenu, ikke mindst til staten. Det estimeres, at det samlede skatteprovenu fra hovedstadens turismen sidste år lå på 18,5 mia. kr. ”Ud over det store samfundsøkonomiske bidrag, så kommer turisterne jo for at opleve vores hovedstad, så de lægger stor omsætning, som har afgørende betydning for bl.a. vores restauranter, vores kulturinstitutioner og butikkerne. Og på den måde er de vigtige for at holde byen levende og attraktiv for os alle. Så det er rigtig glædeligt, at vi fastholder væksten på vores internationale markeder, på trods af en usikker verden og en benhård konkurrence med de andre eu
Stort år for internationale kongresser i hovedstaden: 85.000 globale eksperter på vej – til stor værdi for danske virksomheder13.1.2025 07:39:17 CET | Pressemeddelelse
Over 85.000 eksperter fra hele verden kommer til Danmarks hovedstad i det nye år. Det gør de i forbindelse med, at de deltager i en fagspecifik videnkongres inden for eks. medicinalområdet eller grønne løsninger. Og det er områder, hvor danske virksomheder og danske forsknings- og videnmiljør har en stærk international position, som de kan styrke med ny viden, nye investeringer og nye samarbejder i forbindelse med kongresserne. ”Det er altid positivt, når vi tiltrækker videnkongresser til vores hovedstad. Det er ikke kun en gevinst for hovedstaden, det er en motor for erhvervsturismen i hele Danmark og et vigtigt bidrag til hele vores samfund. Det gælder selvfølgelig for omsætningen, som kongresserne genererer i Danmark, og kongresserne virker også som globale platforme for danske virksomheder inden for dansk erhvervslivs vigtigste styrkepositioner. Det skal vi være stolte af, for det er vigtigt for dansk turisme,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin. Ny rekord for
Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum